Pressemeddelelse 15.04.1999:
Next Stop Mexico City
De tog vore frugter,
de fjernede vore grene,
de brændte vor stamme,
men de kunne ikke dræbe vore rødder.
I 500 år har skruppelløse kræfter uden fædreland ført krig mod vore folk. De har gjort krav på vore resurser og forgrebet sig på vore åndelige værdier. De har forsøgt at underkue, bestikke eller udrydde hele befolkninger. Disse lammende anklager imod den hvide mands værdier er et citat fra en erklæring på skamstøtteskulpturen fra den samlede mexicanske indianerbevægelse.
Den otte meter høje og tre tons tunge skulptur, skabt af den danske billedhugger Jens Galschiøt, bliver søndag opstillet i Capultepec-parken, som en åben anklage mod den mexicanske stats overgreb på den indfødte befolkning.
Et eksemplar af skulpturen blev 1997 opstillet i Hongkong
hvor den udløste omfattende diskussioner om ytringsfriheden i store dele af Asien.
Denne gang opstilles den i samarbejde med de mexicanske indianer, for at sætte fokus på den behandling som den oprindelige befolkning bliver udsat for.
Efter opstilling i Capultepec-parken bliver skulpturen kørt i parade sammen med 1.Maj-demonstrationen med over 500.000 deltagere, og 3. maj bliver den store skulptur kørt på blokvogn ned igennem det sydlige Mexico, som en del af en karavane med deltagelse af 300 latinamerikanske teater- og kulturfolk, som vil bevæge sig mod Chiapas-provinsen. I løbet af de 14 dage vil de holde folkemøder i provinsens byer og diskutere indianernes vilkår. Karavanen og skamsstøtten slutter i landsbyen Acteal i Chiapas, hvor paramilitære grupper nedslagtede 45 sagesløse indianere den 22 december 1997.
Den danske billedhugger Jens Galschiøt som står bag manifestationen flyver til Mexico fredag morgen den 16/4, og vil være i Mexico de næste fem uger for at deltage i aktiviteterne.
VÆRKSTED RAMT AF BRAND
Kunstneren får en lidt tumultagtig afgang fra Danmark, da hans værksted blev ramt af en storbrand, der raserede store dele af det 700-kvadratmeter store værksted.
Men på trods af de omfattende materielle skader valgte kunstneren at tage af sted, for at deltage i manifestationen i Mexico.
Yderlige oplysninger kan fås på internetadressen: www.aidoh.dk
Vedlagt er materiale fra de oprindelige folks sammenslutning CNI og oplysninger om vor det vil være muligt at træffe Jens Galschiøt indtil d 19 maj.
Jens Galschiot
Hotel Monte Carlo
Ave. Rep. De Uruguay 69
Mexico City
Tlf. (525) 521 2559 eller 521 9363 eller 518 1418
Fax. (525) 510 0081
Mobil tlf.: (52) 73 27 45 11 eller 73 27 87 57
Udtalelse fra CNI ( Congreso Nacional Indigens)
De tog vore frugter,
de fjernede vore grene,
de brændte vor stamme,
men de kunne ikke dræbe vore rødder.
De indfødte folk har deres egen autentiske kulturelle baggrund for at opleve menneskets grundvilkår. De giver håb om liv, såvel for mennesker som for den natur, de er en del af. I 500 år har skrupelløse kræfter uden fædreland ført krig mod vore folk. De har gjort krav på vore resurser og forgrebet sig på vore åndelige værdier. De har forsøgt at underkue, bestikke eller udrydde hele befolkninger. De har trådt retfærdigheden under fode, og de har indført love der skal retfærdiggøre uretten. I mere end 500 år har vore folk ydet modstand. I tidens løb har millioner af brave folk mistet livet i kampen for at skabe en bedre verden for vore børn, og kampen kræver stadig ofre.
Kampen for frihed har nu brug for en ny drivkraft for at bringe os ud af det langvarige mørke, de har indhyllet os i. På ny kommer solen majestætisk til syne og giver nyt liv til vor Moder Jord, til vore folk og til alle jordens folk. Fra urskovens dyb og bjergenes mørke melder de undertryktes stemme sig med krav om retfærdighed, frihed og demokrati for alle vore folk. Til trods for myrderierne mod den værgeløse befolkning, mærker vi stadig vore dødes skridt ved vor side, deres stemmer blander sig med vore stemmer, og deres hjerter banker i vort bryst.
I aftalerne fra San Andrés der i februar 1996 blev underskrevet af forbundsregeringen og EZLN blev det understreget at der må skabes en ny forbindelse mellem Den Mexicanske Stat, det nationale fællesskab og de indfødte folk. Imidlertid har regeringen her ved årtusindets udløb stadig ikke holdt ord, men har derimod begået en af de mest gruopvækkende forbrydelser mod vore folk. Den 22. december 1997 massakrerede paramilitære styrker 45 martyrer i landsbyen Acteal i Chiapas. Mænd, kvinder og børn blev myrdet mens de bad for freden. Sammen med de tusinder af ofre for pengenes brutale magt vil de give os fornyet styrke til at komme videre.
Mexico – aldrig mere uden os!
Congreso Nacional Indígena
Mexico
Level Up |
||
| 1999: The Pillar of Shame in Mexico |