Infobrev 18. marts 2012 kan også ses på      infobreve 

    - Afmelding af nyhedsbrev, se nederst

HCA opstandelse mandag den 2. april kl. 11.00 – 14.30

Fra Odense Havn til Flakhaven - for børn og voksne

 

Kære  !*FIRSTNAME*! 

Du inviteres hermed til opstandelse, i påskeugen af den druknede H. C. Andersen skulptur på digterens fødselsdag den 2. april 2012. Vi hejser ham op af havnen og efter at han ved en højtryks-spuling er blevet renset for havneslam, vil vi gå i et opstandelses-optog til Flakhaven.

Opstandelses-optoget bliver ret muntert. Der er jo tale om både en fødselsdag og en opstandelse. Så vi regner med at lave et optog med cirkusfolk, dansende sambapiger i front med musik, fest, et kæmpepåskeæg på Flakhaven og megen anden ballade. Så der er lagt op til en begivenhedsrig dag for både optogs-deltagere og H.C. Andersen.

Dresscode: Denne dag er alt tilladt - høje hatte og tøj fra århundredeskiftet, samba- og karnevals-udstyr, badedragter, brude/galla kjoler, isbjørne og heste-kostumer eller bare helt almindeligt tøj - alle er velkommen.

Kan du byde ind med noget spændende for at gøre opstandelsen endnu mere interessant, så ring eller skriv endelig. Cityforeningen støtter f.eks. opstandelsen ved at tage det med i deres påskeprogram. Vi har selv sørget for en hel del aktiviteter, se foreløbig aktivitetsliste.

Hjælp med at udbrede det glade budskab om opstandelsen, send gerne denne mail videre eller hjælp med at facebook(ke) begivenheden.

Måske ses vi –Kærlig hilsen

 

Jens Galschiøt og hans hårdt prøvede medarbejdere 

 

Program (foreløbigt) for opstandelses–optog                                     

Mandag den 2. april 2012: 

Kl. 11.00: Vi mødes i havnen ved den druknede H.C. Andersen skulptur, hvor der vil være lidt levende opstandelses-musik.

Kl. 11.15: HCA hejses op af det kolde vand og bliver højtryks-renset. Der tales og skåles for opstandelsen. Galschiøt giver opstandelses-champagne.

Kl. 11.45: Optoget med HCA, sambapiger og andre festlige indslag går fra havnen ad Thomas B.Thrigesgade til Flakhaven.

Kl. 12.45: Optoget kommer ind på Flakhaven, hvor der er opstillet Danmarks største HCA-påskeæg.

Kl. 13.00: HCA- påskeægget hejses op i en kran og dumpes midt på Flakhaven og ud kommer tusindvis af marcipanbrød og andet slik.

Kl. 13.15. Børn og voksne spiser HCA. Galschiøts medarbejdere går i gang med at give skulpturen en oppudsning og reparation. Der synges sange - spises pølser, drikkes opstandelses-vin og øl, ses på festlige indslag m.v.

Kl. 14.30: Vi forlader Flakhaven. Opstandelsen er fuldbragt.

Ændringer og opdatering af opstandelsesprogrammet ses på : www.aidoh.dk/opstandelse                                                                   

**************

Danmarks største påskeæg - Spis Andersen

Vi inviterer alle byens børn med til optoget som ender på Flakhaven, hvor der vil være opstillet en kæmpe påskeæg-skulptur af H.C. Andersen. Vi ved godt at kannibalisme er forbudt, men HCA er 207 år gammel, så mon ikke vi får tilgivelse.

Påskeægs-HCA’en vil blive hejst op i en kran kl. ca. 13.00 og bliver dumpet på et stort klæde midt på Flakhaven og ud vil der strømme tusindvis af stykker slik og en masse marcipanbrød, som er sponseret af Odense Marcipanfabrik. Det vil derefter blive uddelt til både børn og voksne.

**************

Samba-dans, cirkus gøglere m.v.

Vi har kontaktet nogle ungdoms- og efterskoler og håber at nogle af deres elever vil kommer med danse, gøgler og musikhold. Er du selv på en skole så arranger noget og kom til opstandelsen.

Hvis du er involveret i andre spændene grupper der kan synge, danse, gøgle, klæde sig ud så meld dig til eller bare duk op, f.eks vil en gruppe som ”transvestitter for opstandelse” være velset hvis der findes en sådan.

Se de foreløbige aktivitetsliste

**************

Pølser, øl og opstandelses-champagne

Det er trods alt 2000 år siden den sidste opstandelse. Så Galschiøt har købt 100 flasker champagne. Søren Banjo giver opstandelses-pølser og Brygselv.dk har lavet en specielt opstandelses-øl som de vil give ud.

Vi er i skrivende stund lidt usikre på, om vi må servere opstandelses-alkohol og -pølser på Flakhaven. Men elles bliver det i havnen før optoget starter.

**************

H.C. Andersen blev halshugget i havnen

Opstandelsen har været i voldsom fare pga. vinterens is i Odense havn.  Isskruninger tog fat i hovedet på den forsvarsløse skulptur og vred det helt rundt. Galschiøt har beset skaderne og konkluderet, at selv ikke isen og en drukning, kan få bugt med HCA. Så nu er hovedet vredet på plads igen, og skulpturen klar til opstandelsen. Se foto og pressemeddelelse

**************

Facebook og HCA skulpturen

Der er adskillige Facebook sider om genopstandelsen og Fortællerbrønden.

Støt  begivenheden på Facebook på H.C. Andersen opstandelses-optog, hvor vi vil opdatere om festlige indslag osv.

Der er også én der har oprettet en side som vil have ”Fortællerbrønden op på Flakhaven”. Næsten hele byrådet, med Anker Boye og stadsdirektøren i spidsen, står højst forbavsende opført som støtter, men det er jo tilladt at skifte mening. Så vi ser dem måske også som deltagere i opstandelses optoget, det vil da være hyggeligt!  Se: Fortællerbrønden/H.C.Andersen/Flakhaven.

Også en anden Facebook -side vil have Fortællerbrønden på Flakhaven.

**************

Inviteret Tina Turner

Vi har invite­ret Tina Turner, som før har været med til fødselsdagen (2005), men hun ved ikke om hun kan afse tid. Hun plejer at få penge for den slags, og det har vi jo ikke mange af.J

**************

H.C. Andersen prisen.

Galschiøt skulle have været i Odense Teater hvor H.C. Andersen prisen uddeles, da han har skabt bronze-bogen, som de sidste 15 år har været den statuette, som prismodtagerne får overrakt. Men han får nok svært ved både at nå en opstandelse og en prisoverrækkelse. Der er netop udgivet en flot lille bog om dette projekt, som vi har lagt på internettet som e-bog. 

**************

Hvad sker der ellers på H.C.A. fødselsdagen

Der sker selvfølgelig andet på dagen, man kan se programmet på her , hvis man skulle have lyst til mere fødselsdag efter opstandelsen.

**************

Kontakt til Jens Galschiøt: mail: aidoh@aidoh.dk  tlf 6618 4058

Foto og info: ang. fortællerbrønden – ang. drukningen og begravelsen – ang. opstandelsen

**************

Besøg Galleri Galschiøt

Vi har lavet vores galleri-butik helt om pga. indbrud hvor de stjal en masse sølv, så nu har vi fjernet de fleste af smykkerne og de mange små skulpturer har fået en mere central placering - Det ser ret godt ud – så kik ud hvis du kommer forbi Odense.

Galleriet ligger på et 10.000 m2 stort område i Odense N, med Galschiøts arbejdende atelier, udstillingshal, bronze-støberi, skulpturpark og en galleri-butik hvor man kan købe både skulpturer og smykker.  Skulptere fra 700 kr. til 7.000.000 kr.

Stedet bugner af aktiviteter og interessante hel- og halvfærdige skulpturer, så der er nok at se på.

Galleri Galschiøt er åbent for besøgende alle arbejdsdage fra 9.00 til 17.00. Weekend lukket. Fri entré 

Adressen er: Galleri Galschiøt, Banevænget 22,  5270 Odense N, Tlf. 6618 4058

5 minutter i bil fra Centrum eller  bus 91 og 92 mod Allesø eller Lumby

 

BAGGRUND: Hvorfor drukne en skulptur i havnen?

Flere tusinde deltog den 8. okt. 2011 i en begravelses-march af den 3 meter høje H.C. Andersen skulptur. Mange af borgerne var klædt ud i sort sørgetøj fra århundredeskiftet. Da skulpturen nåede Odense havn, blev den hejst op i 10 meters højde og skuespiller Vigga Bro læste en eventyrlig tale. Skulpturen blev sænket ned i havnen. Efter drukningen drak borgerne gravøl, spiste pølser og forlod derefter H.C. Andersen siddende alene i vand til halsen i den mennesketomme havn.

H.C.A. skulpturen skulle oprindelig være en del af en større vandkunst Fortællerbrønden, der skulle stå i Odenses centrum, og hvoromkring der skulle opbygges en fortællertradition. Skulpturen skulle indeholde en fortolkning af alle H.C. Andersens 156 eventyr.

Alle pengene til H.C.A. vandkunsten har været til stede i flere år, men pga. af sendrægtighed (6 år) i kommunen med at finde en central plads, overhalede finanskrisen projektet, og politikerne brugte pengene fra skulpturkassen til andre formål. I protest imod dette druknede kunstneren den tonstunge skulptur i havnen.

 

Følg med på:    Galschiøt på Facebook

  og   Follow Galschiøt on Twitter

Se tidlige: infobreve                                     

Tilmelding til infoliste: skriv navn, by og land til Infolisten: aidoh@aidoh.dk

Kontakt til Galschiøts værksted:

Jens Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N
Tlf.
+45 6618 4058
Fax +45 6618 4158
Webside:
http://www.aidoh.dk/
Email: aidoh@aidoh.dk

***************************************************

Afmelding af nyhedsbrev:

Vil du slettes af infolisten så tryk på "besvar" og skriv "Nej tak" i emne-boksen, så vil dit ønske straks blive imødekommet.

Men det er måske en tanke værd at denne mail ikke er dækkende for alt hvad vi sender ud. Emnerne er mangfoldige: arrangementer i galleriet, menneskerettigheder, verdens ubalance, kvinders og børns rettigheder, racisme, krig og fred, kunstdebat o.m.a.

Denne mail er sendt til !*EMAIL*!