Ang. Galschiøts udvisning af Hongkong og udenrigsministerens afvisning af at gå ind i sagen samt en opfordring til Folketingets medlemmer om at gå ind i sagen

Kære Folketingsmedlem,

Først mange tak fordi du har vist interesse for at hjælpe den kinesiske demokratibevægelse og undertegnede med at forhindre at Fastlands-Kina får held til at indskrænke ytringsfriheden og demokratibevægelsens muligheder for at invitere kina-kritikere til Hongkong.

For at lette både dit og mit eget overblik har jeg lavet en kronologisk oversigt over hvad der er sket i min udvisningssag. Som det fremgår af oversigten, har der været mange aktiviteter især fra demokratibevægelsen og fra de parlamentsmedlemmer i HK’s parlamentariske forsamling Legco der arbejder imod indskrænkningen af de demokratiske rettigheder i Hongkong. Pressen har skrevet 1000-vis af artikler omkring sagen. Og der var over 150.000 kinesere til mindehøjtideligheden for Tiananmen-massakren den 4. juni. Jeg var af demokratibevægelsen blevet inviteret til at deltage i højtideligheden, men det blev jo forpurret af udvisningen.

Så langt så godt. For mig at se er det et stort problem af den danske regering nægter at agere politisk i denne sag. UM Per Stig Møller skriver i sit svar til Pernille Frahm: ”På den baggrund agter jeg ikke at protestere over, at Jens Galschiøt blev nægtet indrejse i Hong Kong. Det er ethvert lands ret i henhold til folkeretten at nægte en udlænding indrejse.”

Han mener i stedet at det er min egen sag og at jeg selv må anlægge en retssag i Hongkong (sic) og personligt klage over sagen!

Det er selvfølgelig uden for min økonomiske rækkevidde og derudover er det også en fejlfortolkning af sagen. Denne sag drejer sig nemlig ikke om at en tilfældig dansker udvises fra Hongkong og at han beder sit lands udenrigsminister at støtte ham (hvad man åbenbart ikke kan forvente som dansker, men lad nu det ligge). Det er faktisk en politisk sag med flere principielle aspekter:

· forsvar af retten til at ytre sig og af de demokratiske rettigheder, hvad der er en af Danmarks og den danske regerings mærkesager.

· at Hongkongs forvaltning af deres indrejseregler reelt gør Kina-kritikere retsløse i forbindelse med indrejse i Hongkong - en retsløshed som vil være katastrofal, fordi Hongkong netop er et fristed og centrum for dem der arbejder for en demokratisk udvikling i Kina. Ved at lægge et politisk og diplomatisk pres på Hongkongs myndigheder kunne Danmark være med til at forhindre praksissen med politisk sortering af indrejsende til Hongkong.

· understøtte de garantier der blev givet til Hongkong om at kunne opretholde sin samfundsorden i forbindelse med genforeningen med Kina i 1997. Det blev lovet at princippet om ’Et land - To systemer’ ville sikre Hongkongs rettigheder til opretholdelse af demokrati og ytringsfrihed. Mange demokratisk sindede havde vel håbet at Hongkongs system efterhånden kunne brede sig til selve Kina, men nu ser det desværre ud til at det modsatte bliver tilfældet.

· og til sidst som måske det vigtigste, hjælpe og understøtte de gode demokratiske kræfter i både Hongkong og Kina, der arbejder for respekt for menneskerettighederne og for en bevarelse af ytringsfriheden i Hongkong. De har i den grad brug for en håndsrækning fra et land som Danmark, der ved sin nuværende passivitet nærmest er med til at understøtte de antidemokratiske kæfter.

Jeg må sige at jeg er skuffet over regeringen. Mange havde sagt til mig at jeg da ikke kunne forvente andet og at jeg var naiv hvis jeg troede på at regeringen turde kritisere et mægtigt land som Kina. Men jeg har noteret mig at Lars Løkke og Per Stig mødte Dalai Lama på trods af de reaktioner der kunne forventes fra Kina – stor respekt for det!

Jeg har modtaget opbakning i denne sag fra repræsentanter fra alle Folketingets partier og det giver grund til at håbe at alle politiske kræfter kan samles om nogle fælles politiske værdier så som ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati uden skelen til partipolitiske og taktiske stridigheder og at de danske parlamentarikere vil hjælpe deres parlamentariske kollegaer i HKs parlament og den kinesiske demokratibevægelsen i denne sag. I denne sammenhæng er min egen position af mindre betydning.

Jeg vil på denne baggrund igen opfordre regeringen, alternativt folketingets medlemmer til at fremføre en protest til HK’s myndigheder over udvisningen.

Det vil have uvurderlig betydning hvis en gruppe af parlamentarikere i en erklæring tager afstand fra Hongkongs praksis med vilkårligt at udvise kritikere af styret i Beijing. Selv om ”Det er ethvert lands ret i henhold til folkeretten at nægte en udlænding indrejse” (UM), er det også enhver dansk borgers, herunder ethvert parlamentsmedlems, ret at tilslutte sig en erklæring der protesterer mod en urimelig udvisning.

Jeg kan oplyse at EU i det mindste har taget sagen så alvorligt at de har videregivet den til ombudsmanden.

Jeg står altid til rådighed med yderligere oplysninger. På forhånd tak for hjælpen og støtten.

Venlige sommerhilsener

Jens Galschiøt