Pressemeddelelse mandag den 23. august 2004

Hungerdrenge stjålet i gågade

Nyt kunsttyveri af Galschiøts skulpturer. Alene i år er der stjålet 15 af kunstnerens skulpturer ved fire forskellige indbrud. Politiet står på bar bund.


Ukendte gerningsmænd smadrede lørdag glasdøren på Klostergården i Kolding der ligger midt på gågaden. Med alarmerne bimlende gik tyvene målrettet efter to af Jens Galschiøts Hungerdrenge i kobber. De to kobberskulpturer er ellers ikke lige til at rende med, da de er 160 cm høje og vejer 60-70 kg stykket. De to skulpturer var en del af en større udstilling på gågaden af Galschiøts skulpturer i forbindelse med Kolding Kulturnat. De to Hungerdrenge blev sat indenfor i den alarmsikrede udstillingsbygning netop for at forhindre tyveri. Men det var åbenbart forgæves. Arrangørerne mener at kunsttyvene må have udset sig skulpturerne og ventede til udstillingen lukkede før de slog til.

Galschiøt står totalt uforstående over for tyveriet. Det er nogle af mine mest voldsomme skulpturer der er lavet ud fra fotos fra hungerområder og Auschwitz. Hvem i al verden vil dog stjæle dem og stille dem op i et privat hjem, spørger kunstneren. Det hele er faktisk lidt af et mysterium. Der må være nogle usædvanligt kunstinteresserede tyve og de har kastet al deres kærlighed på mig. Jeg må efterhånden være den kunstner i Danmark der har fået stjålet mest. En ikke særlig god rekord at have, især når man betænker at der ikke har været forsikring på de fleste af dem. En af skulpturerne vejede 250 kg, selv et 150 cm højt krucifiks med Jesus har de stjålet, alle fra udstillinger der var relativt godt sikrede, slutter kunstneren.

Denne yndest hos kunsttyve har påført den fynske kunstner tabet af 32 skulpturer til en værdi af over 1,2 million i løbet af de sidste 13 år. Politiet har samlet sagerne sammen og har netop efterlyst de mange skulpturer over Interpol.


Yderlige oplysninger og fotos:

Kontakt til kunstneren:
Jens Galschiøt
Banevænget 22,
5270 Odense N

Tlf. 6618 4058 eller
6614 4038

Fotos og yderlige information om Galschiøt kan hentes på Internettet: www.aidoh.dk

Kontakt til arrangørerne i Kolding:

Martin Hansen, tlf. 6065 4416
Allan Schmidt, tlf. 6082 0162
Kolding Kommune: Henrik Krag 7930 1009/ 2160 4414

Kontakt til politiet i Kolding 7932 1448
Kontakt til Odense Politi der har samlet alle sagerne: Kriminalassistent Erik Jensen 6614 6414 lokal 4413


To galschiots homepage   |    to aidoh front

Level Up

StjŚlne skulpturer / Stolen Sculptures
Additional Information:
Categories: StjŚlne skulpturer / Stolen Sculptures | About Jens Galschiot | Happenings and Sculptures
Type: Press releases
Locations: Kolding, Denmark