|
1. Fernisering i Næstved, Kerteminde og Kieler
Woche
4. Film om Galschiøts fødselsdag

Vi har genstartet vores citat-quiz og
udtrukket en vinder af den fede kobberbogs-skulptur til en værdi af 6000
kr. Den heldige vinder hedder Jeanne Petersen fra Odense og hun er en gæv
kvinde, der har gættet 10 rigtige over 13 gange. Hun havde 321 point og
har netop fået besked. Tillykke.
I Næstved åbner der en større Galschiøt by
udstilling - der er fernisering lørdag d 28. juni kl. 13 til
16.00 – du er hermed inviteret. Galschiøt åbner udstillingen sammen med
kulturudvalgsformanden. Senere vil den udendørs udstilling åbne kl. 17.00
med borgmesteren og Galschiøt igen.
I Kerteminde åbner ’Art kerteminde’.
Hovednavnene er tre cubanske kunstnere, men der er både skriftsøjler, flygtninge og balanceakter fra
værkstedet. Der er fernisering lørdag d. 28. juni kl. 11 på Lundsgaard
Gods – også her er du velkommen.
Ringkøbing by vil opstille 3 skriftsøjle-skulpturer
på torvet, hvor de vil vise citater på hhv. tysk, engelsk og dansk i de
måneder. Det bliver spændende at se, hvad de fastboende og de tusinder af
turister der dagligt besøger byen vil sige til skulpturerne, der døgnet
rundt vil projektere de mørke og lyse citater fra Toraen, Biblen og
Koranen ud i byen.
Jens Galschiøt havde 60 års fødselsdagsreception på værkstedet d.
4. juni. Der kom ca. 400 mennesker, og vi havde en strålende dag. Der var
2 superkokke fra ”Alfred og Kamilla” der
konstant lavede delikate retter. Christian Søgårds fantastiske
trio lagde den musikalske grund. Der har været et væld af avisskriverier
om Galschiøt og Niller Madsen lavede et talkshow med
Galschiøt i samtale med Dacapo´s direktør Lone
Tellesen, samt anden film fra dagen. Alt i alt en
dejlig dag.
Men nu trænger vi også til ferie. Alle
har snart opbrugt de sidste kræfter, og vi trænger til at slappe lidt af
og tænke på andet end kunst og arbejde.
Værkstedet har
dog stadig åbent i ferien i uge
28-31 mellem kl. 12 og 16. Undtagen lørdag hvor der er lukket, så det er
muligt at komme på besøg og se herlighederne, evt. købe en skulptur og se
udstillingerne.
Kærlige
hilsner
Lasse
Markus (info-listebestyrer),
og
ikke mindst alle de hårdtarbejdende medarbejder på Galleri Galschiøt.
|
|
udstillinger
På Kulturmøde Mors den
21. til 23. august vil der også stå en Skriftsøjle til deres store
debatmøde omkring kulturens tilstand. Vi er rigtig glade for at kunne
støtte dette spændende møde med et skulpturelt opråb om dialog og
religiøs fundamentalisme.
Vi har netop hentet en større udstilling med
70
flygtningeskulpturer,
der har været på turne i Tyskland i en hel måned. En række kirker var
gået sammen og brugte flygtningeskulpturerne til at sætte fokus på
situationen i middelhavet.
Men aldrig så snart de var kommet hjem til
værkstedet skulle de afsted igen denne gang med ”levende havs” Flygtningeskib M/S Anton,
der sejlede tilbage til Tyskland for at deltage i ”Kieler Woche”.
Hvor titusinder af mennesker vil se skibet under den store festval.
Folkemødet
Vi havde nogle gode dage på
folkemødet. Vi arbejdede som vanvittige for at få alle skulpturerne
klar. Det lykkedes heldigvis fremragende.
Vi fik Ærø-coasteren M/S SAMKA til at
sejle de 3 ton tunge skulpturer direkte ind i Allinge havn. Tak til
dem, dette er endnu et bevis på at øboerne holder sammen.
Vi havde 6 skriftsøjler spredt ud
på folkemødets bedste pladser. Her stod de og oplyste om ”Abrahams Børn”-projektet,
og fremviste de mørkeste og lyseste citater fra Toraen, Biblen og Koran
blandt de tusindvis af folkemødedeltagere.
Desværre var det svært at se skærmene,
når solen skinnede direkte på dem, de fungerer kun rigtigt godt om
aftenen – hvor de til gengæld var formidable. Så for fremtiden vil vi
satse på indendørs udstillinger for skriftsøjlerne.
Tre af de 3,5 meter høje kobberbogstaver
havde vi også taget med. De stod midt på vejen, og gjorde indtryk på
stort set alle der var med på folkemødet. Så nu ved de, hvad fundamentalism-skulpturen er
og vi har gang i et kunst- og dialogprojekt, der hedder ”Abrahams
Børn”.
Der var i øvrigt mange der troede, at
vi var en underlig religiøs sekt, men det gik over når de så lidt
nærmere på citaterne og læste vores flotte pjecer med projektbeskrivelse
og
alle citaterne. Dem delte vi 3000 ud af, og flere folkemødedeltagere
har ringet og bedt om at få tilsendt yderligere pjecer.
Vi havde et debattelt med
og fik holdt to gode debatter;
Til begge debatter var der fuldt hus.
Vi lavede også citatbanko og en citatquiz der
kun gjaldt for folkemødet – i sidstnævnte, var det en lokal
baptistpræst der vandt den lille skulptur som var hovedpræmien.
Vi fik snakke med et hav af mennesker og
fik en masse nye kontakter, som vi nu er ved at skrive til. Stort set
alle partier bakker op omkring skulpturprojektet, undtagen Dansk
Folkeparti, som vist ikke rigtig ved hvad de skal mene om det.
Nu er der det store arbejde tilbage med at få omsat
de mange samtaler og kontakter til at få fundamentalism-projektet op
på det højere plan.
Levende havs skib M/S ANTON var
også derover, og de havde denne gang 8 havfrue-skulpturer med, som
Galschiøt har lånt dem, så de kan sætte fokus på kystfiskeriproblemerne.
Også de gjorde lykke på folkemødet.
Der er lavet en lille film om folkemødet med
b.la interview med Jens og billede af vore aktiviteter. Filmen kommer
op på Odense ser rødt´s webside i
løbet af et par dage.
Der er lagt en masse info omkring projektet på facebook,
som jeg desuden vil anbefale at like for løbende opdateringer omkring
projektet.
|
|
|
Denne mail er udsendt
fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Galleri Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N
Tlf : (+45) 6618 4058
Fax:(+45) 6618 4158
|
|
Unsubscribe / Change Profile
Powered by YMLP
|