- Invitation
til Galschiøt 60 års-reception.
- Kommende
udstilliger
- 25
året for massakren på den himmelske fredsplads
- Nyt
fra Sekretariatet for Abrahams Børn. Bl.a. mulighed for at udstille
en skriftsøjle

Jens
Galschiøt har opdaget at han fylder 60 år. Han
vil gerne fejre dagen ved at invitere til
stor reception for både venner, fjender, bekendte, kunder,
forretnings-forbindelser, samarbejdspartnere, tidligere og nuværende
medarbejdere, frivillige og andre, som føler, at de har eller har haft
noget sammen med ham i hans snart 60-årige liv. Se indbydelse
Han forsøgte at
fortrænge det, og blev først rigtig opmærksom på det, da aviserne
begyndte at skrive til ham, for at få supplerende oplysninger i anledning
af 60-års dagen for at omtale den. Det kom der i øvrigt et lidt
sjovt brev ud af, med mange fede links. Se her
Receptionen holdes på
Galleri Galschiøt, Banevænget 22, 5270 Odense fra kl. 14.00 til 18.00.
Fødselsdagen
kommer ret ubelejligt, da vi har hamrende travlt med at forberede en større
præsentation af kunst- og dialogprojektet ”Abrahams Børn” på Folkemødet
på Bornholm.
På folkemødet
satser
vi på at præge mødet med vores 30 medarbejdere, 9 markante
skulpturinstallationer spredt over hele Allinge, et stort cirkustelt med
chill-out stemning og gode møder.
Galschiøt har deltaget i en halv times radio i DR P1
”Apropos” og taler om emnet ”ansvarlighed”. Det bliver sendt i løbet af
sommeren.
Der
sker et hav af ting på Galleri Galschiøt
og
vi har mange besøgende fra hele landet og mange rundvisninger. I
sidste uge var der over 500 igennem. Vi har forsøgt at give et overblik
over aktiviteterne sidst i dette brev.
Leder af ”Abrahams Børn” sekretariatet
|
|
Kommende udstillinger
Vi er så småt begyndt at
forberede en stor by-udstilling i Næstved fra juni til august, hvor
Galschiøt-skulpturer vil indtage byen. Vi har netop afsluttet 2 større
udstillinger i henholdsvis Hobro og
DR provinsafdeling. Begge steder præsenterede vi ”Abrahams Børn”
projektet i form af de nye skulpturer ”Skriftsøjlerne”, og der
var stor opmærksomhed omkring de religiøse citater, der næsten
meditativt strømmer ud fra skulpturen.
Halmtorvet har været rammen om udstillingen af
en (ikke helt færdig) prostitutions skulptur af
Galschiøt. Britta Thomsen (SD) fra Europaparlamentet lånte en del af
skulpturen ”550+1”, der visualiserer et år i en nigeriansk
prostitueret´s liv i Danmark. Den blev brugt i forbindelse med en
konference om sexarbejdere og trafficking. Det var kun en del af
skulpturen der blev udstillet, da den først er helt færdig senere på
året, hvor den vil være over 55 meter lang og vil bestå af 550 mande-
og en kvindeskulpturer.
Udstilling på ”Den
frie”: Jens har i mange år støttet ildsjælen Gert Jensen
der bygger
skoler i Etiopien.
Der er nu arrangeret en kunst auktion på ”Den Frie” hvor
Bruun Rasmussen vil sælge værker af udvalgte kunstnere. Jens har
doneret en model af ”H.C. Andersen i en
queer tid”. Mange kunstnere deltager, bl.a. Olafur Eliasson og Bjørn
Nørgaard. Hatten af for de kunstnere, der stadig har øjne for andre end
dem selv.
Nu med havfruer:
Flygtningeskibet MS ANTON fra ” Levende Hav” deltager
også på Folkemødet, denne gang uden flygtninge men med hele 8 havfruer
i kobber af Galschiøt. De er for tiden på turné i de danske
havnebyer for at
skabe debat omkring fjord- og kystfiskernes
forhold
i Danmark. For at få dialogen i gang har de en karavane af havfruer,
der køres rund i byerne for at råbe befolkningen op omkring de lokale
fiskeres umulige vilkår.
25 året for massakren på den himmelske fredsplads
Egentlig skulle
Galschiøt have været til Hong Kong på sin fødselsdag d.
4. juni, da det er 25-årsdagen for massakren på den himmelske
fredsplads (Beijing 1989). Han var inviteret over for at deltage og
tale til mindehøjtideligheden, da det er ham, der har lavet det 8 meter
høje monument ”Skamstøtten”, der blev opstillet i 1997 som
mindesmærke for massakren. En opstilling, som har kostet ham en
permanent udvisning af Kina og 2 udvisninger af Hong Kong.
Han har heldigvis valgt at blive hjemme for at fejre sin fødselsdag på Galleriet i
Odense.
Vi har i anledning af
25-års dagen sendt 50.000 mails ud med en appel på
vores engelske lister om at ”give kineserne deres historie tilbage”.
Vi
opfordrer til, at man
downloader dokumentsamlingen om
massakren og giver det til sine kinesiske kollegaer, venner, bekendte
og andre, der kunne interessere sig for dem. Dokumenterne blev samlet
af den kinesiske demokrati bevægelse i Hongkong, og de gav en kopi til
Galschiøt, før Kina overtog territoriet i 1997, for at sikre at der var
en kopi uden for Kina. Det er disse dokumentsamlinger på mange tusinde
sider, som Galschiøt har scannet og lagt på sin server i Odense,
hvorfra de videre distribueres ud på nettet.
Nyt fra ”Abrahams Børn” sekretariatet
Sekretariatet (og
værkstedet) arbejder på højtryk med at få alle skulpturer
og organiseringen på plads til vores deltagelse Folkemødet og vi regner
med at udsende et separat nyhedsbrev med detaljerne
.
Jens og undertegnet
(lederen af ”Abrahams børn ”) har brugt påsken i arbejdscamp i
Frankrig, hvor vi endnu engang har gennemgået og analyseret de lyseste
og mørkeste citater fra Toraen, Biblen og Koranen. Vi har nu lavet den
endelig udvælgelse af de 600 citater, der skal bruges på den færdige
”Fundamentalism”-skulptur, der skal danne centrum i ”Abrahams Børn” projektet. De
endelige versioner af projektbeskrivelsen og citater er nu helt klar på dansk og engelsk. Vi
arbejder fortsat med at gøre de franske, tyske, spanske og polske klar.
Citatquizzen
har været brugt til en lokal
konkurrence i forbindelse med den meget velbesøgte udstilling på
Kunstetagerne i Hobro. Der blev trukket lod blandt de
hobroborgere, der havde deltaget i citat quizzen, og vinderen fik en
skulptur fra udstillingen.
Jens har søgt om at
få den store ”Fundamentalism” skulptur udstillet
på ” Sculpture by the Sea” i
Århus i sommeren 2015. Den vil fungere godt på stranden og vise,
hvordan kunsten kan iscenesætte samfundsrelevante problemstillinger og
skabe dialog.
Iben From som er
direktør på
Kunstcentret ”Silkeborg Bad”
kommer
med ”Abrahams Børn” til folkemødet og deltager sammen med os.
”Silkeborg Bad” skal lave åbningsudstillingen for
”Abrahams børn”-projektet og udstille ”Fundamentalism”
skulpturen til januar 2015.
Skriftsøjler kan
udstilles: Vi er, som en del af dialog
og kunstprojektet, ved at lave 10 eksemplarer af en kobberskulptur
kaldet ”Skriftsøjlen”. Hver skulptur er opbygget af 900
kobberbøger og har monteret 8 skærme, der viser de religiøse citater.
På toppen af ”Skriftsøjlen” er placeret en 1 til 10 model af den store
Fundamentalism-skulptur, så det er blevet en meget smuk, informativ og
interessant skulptur. Skulpturerne vil blive præsenteret ved en række
events, bl.a. på
folkemødet,
hvor vi udstiller 6 skriftsøjler. Bagefter skal ”Skriftsøjlerne”
turnere rundt i landet, for at introducere dialog- og
skulpturprojektet. Bl.a. skal tre af dem udstilles på Art festival i Kerteminde i uge 27 og 2
skal til udstilling i Næstved juli og august.
Der vil være mulighed
for at udstille en ”Skriftsøjle” for museer, biblioteker,
kommuner, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, indkøbscentre
eller andre steder, hvor der kommer mange mennesker forbi, og som vil
være med til - med kunsten som afsæt - at introducere en afbalanceret
dialogproces mellem religionerne. Kontakt Lasse Markus i ”Abrahams
Børn”-sekretariatet og hør om mulighederne. (Tlf
6618 4058). En ”Skriftsøjle” er 1x1 meter og 2 meter
høj, vejer ca. 200 kg og skal tilsluttes et almindeligt strømstik.
Den er rimeligt hærværkssikret til indendørs udstillinger og kan
stilles op med en almindelig palleløfter.
Lasse Markus
tlf
6618 4058-
aidoh@aidoh.dk
Leder af
Sekretariatet for ’Abrahams Børn’.
|
|
|
Denne mail er
udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Galleri Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N
Tlf : (+45) 6618 4058
Fax:(+45) 6618 4158
|
|
Unsubscribe / Change Profile
Powered by YMLP
|