31/7-02 Interview med en af folkene bag Hungermarchen

En investering i en anstændig fremtid

Interview med en af folkene bag ’Hungermarchen’

’Hungermarchen’ er en landsdækkende kampagne mod nedskæringer på u-landsbistanden. Kernen i kampagnen er en række statuer af udsultede drengebørn, skabt af kunstneren Jens Galschiøt, der tilsammen udgør kunstværket ’Hungermarchen’. Men kampagnen er arrangeret af en række frivillige der har arbejdet hårdt på den i flere måneder. Selvom det er en sammenslutning af humanitære organisationer i Århus, der står bag, er der også frivillige, der ikke normalt er involveret i humanitært arbejde. Jeg har snakket med en af de frivillige for at høre, hvad der har fået disse mennesker til at lægge så mange timer i kampagnen. Rasmus Falbe-Hansen er 26 år gammel og studerende ved Århus Universitet. Han er medlem af ulandsorganisationen Ibis og har været med i planlægningen af kampagnen hele foråret og sommeren 02.

Hvad har fået dig til at være med i Hungermarchen?

Det er der sådant set mange grunde til. Jeg har været frivillig i u-landsmiljøet et par år, og derfor kom det som en utrolig trist nyhed, da regeringen offentliggjorde, at den ville skære så meget på u-landsbistanden. Jeg synes simpelthen, det er totalt tankeløst, og var derfor med til at protestere mod det fra starten.

Hvordan opstod idéen til at lave ‘Hungermarchen’?

Vi havde samlet en masse mennesker fra forskellige organisationer, samt andre der var imod nedskæringerne. Vi diskuterede, hvordan man bedst muligt kunne sprede det budskab, at u-landsbistanden ikke må skæres ned. Hverken nu eller senere. Vi kontaktede kunstneren Jens Galschiøt, og han havde en god idé, nemlig ’Hungermarchen’. Så vi indgik et samarbejde om at sprede budskabet.

Hvorfor er det så galt, at der skæres i bistanden, når vi stadig er et af de lande, der giver mest?

Fordi der stadig er så meget brug for det. Hver en øre. For at stille tingene på spidsen, så opfatter jeg det således: Fedme er en epidemi i vesten og sult er det i den tredje verden. Så må der være et eller andet galt. Og jeg synes det er forkert at skære i hjælpen til sultende mennesker, for at bruge pengene på at kurere følgesygdomme af fedme osv. Det er selvfølgelig sat på spidsen. Men der er så mange mennesker der har brug for hjælp.

Men regeringen siger at de skærer ned for at effektivisere. Er det ikke en god idé?

Nej! Jeg kan ikke forstå at man skal skære ned for at effektivisere. Selvfølgelig er effektivisering en god idé, men så skulle de sparede penge bruges på at hjælpe flere mennesker. Og desuden har det en stor politisk signalværdi, at vi fastholder et højt bistandsniveau over for andre EU-lande. Især da vi nu har formandskabet for EU. Det er bedre at de andre lande nærmer sig os, end at vi nærmer os dem.

Regeringen siger deslige, at man vil stoppe med at give støtte til diktatorer og udemokratiske lande. Det kan du da ikke være uenig i?

Jo, på en måde! Det er klart at vi ikke skal sende en stor check til Mugabe. Men at påstå at noget sådant er sket, er en grov og usympatisk fordrejning af sandheden. I lande med demokratiske problemer forsøger man at støtte organisationer og personer, der kæmper for demokrati, og det er der jo ikke noget galt i. Sagt på en anden måde: Hvordan skal et ikke-demokratisk land kunne udvikle sig hen imod større demokrati, hvis vi bare lader det ligge i hænderne på en diktator? Hvorfor ikke støtte lokalbefolkningens krav på indflydelse og rettigheder?

Men hvis vi skal hjælpe så meget, skal det så ikke være op til den enkelte at støtte hvis de vil?

Det kunne man godt sige. Men man kan også vende den om. Grunden til at vi har en stat og et velfærdssamfund er vel, at der er nogle opgaver, der er så store, at vi ikke kan klare dem som enkeltindivider. Og jeg mener, at den grad af fattigdom, AIDS-udbredelse og anden sygdom der findes i den tredje verden er så stor, at det er en opgave, der må løftes af staten. Hvis ikke dét er en stor opgave, hvad er så?

Hvordan kan det være, at du engagerer dig i sådan en enkeltstående kampagne og ikke i politik generelt, f.eks. ved at melde dig ind i et politisk parti?

Det kunne jeg også godt tænke mig. Det er også vigtigt at løfte utroligt mange andre politiske opgaver. Men jeg synes denne sag er den vigtigste. Jeg har rejst en del både i Afrika og Mellemamerika og oplevet problemer, der langt overstiger vores egne. Vi har det jo egentligt fantastisk i Danmark. Når man ser hvad folk må kæmpe med i u-landene, så ser man, at det er livstruende problemer - det er det altså ikke herhjemme.

Synes du, at Danmark er så fantastisk, at u-landene skal hjælpes op på vores niveau?

Nej, egentlig ikke. Vi lever til en vis grad i overflod, og har i mine øjne nogle lidt fordrejede materielle værdier. Dem er der ingen grund til at eksportere! Men jeg synes, at alle har ret til at leve et sted, hvor menneskerettighederne bliver overholdt og man har ret til medbestemmelse og mad på bordet.

Er det ikke lidt naivt at tro, at den danske u-landsbistand betyder så meget?

Nej, for hver en øre betyder noget. Og pengene er jo meget mere værd i Afrika end herhjemme. Hvad der kan købe os et nyt fjernsyn, kan måske redde liv i u-landene. Og mht. naiv idealisme så har Tony Blair faktisk formuleret det meget smukt. Han har sagt, at et partnerskab med Afrika ikke er umulig idealisme, men ‘en investering i en anstændig fremtid for os alle’. Det synes jeg er godt sagt.

’Hungermarchen’ starter lørdag d. 3. august med et musik- og foredragsarrangement på Store torv i Århus. Derefter fortsætter kampagnen til Skanderborg Festivalen og en række byer over hele Jylland, før den i slutningen af august drager til København. Her skal Jens Galschiøts statuer opstilles i forbindelse med topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, og topmødet for EUs udenrigsministre i Helsingør den 30.-31. august.

I september måned vil ’Hungermarchen’ fortsætte sin turné på Fyn og Sjælland.

af Rasmus Grøn

Tlf.: 8619 3858

E-mail: rasmusgron@hotrmail.com