Grace Neves’ historie
    
Forrige side    

forside : Ulandsbistand Nytter : Grace Neves’ historie

Grace Neves’ historie

Af Marianne Holst, informationsmedarbejder i MS-Mozambique

Da Grace Neves for tre år siden blev testet HIV-positiv, var det en dødsdom, hun modtog. Som frugtsælger på markedet vil hun aldrig få sine ru hænder på den dyre medicin, der holder for eksempel danske smittede i live i op til årtier.
"Min første tanke var: Jeg kan lige så godt tage livet af mig selv, så er det overstået med det samme. Men jeg turde ikke. I stedet gik jeg hjem, murede mig inde i et år og talte ikke med nogen om sygdommen, indtil jeg kom i kontakt med Kindlimuka", fortæller Grace Neves med henvisning til en mozambikansk organisation af HIV-smittede, der hjælper andre smittede.

Grace har kun få års skolegang bag sig, og selv om hun var klar over, at hendes mand gik med andre kvinder, havde Grace Neves ikke hørt om kondomer, før det var for sent. Manden er forlængst stukket af fra hende og deres ti-årige datter, Amanda. Amanda er ikke smittet og bliver en dag et tal i statikken over børn, der er blevet forældreløse på grund af AIDS. Det skete for 60.000 mozambikanske børn sidste år.
"Det er ikke mindst for børnenes skyld, at jeg taler åbent om min sygdom. Jeg vil informere andre kvinder om, at hvis de ikke får deres mænd til at bruge kondom, kan deres børn meget vel ende uden mor, ligesom min datter."