Galschiøt: Kunsten kan bringe humanisme til en afstumpet verden

Af Mona Munck-Lindblom, U-landsnyt.dk

Hvis vi vil undgå flere attentater som massakren mod Charlie Hebdo, må vi begynde en healingsproces og blive bedre til at forstå hinanden, siger kunstneren Jens Galschiøt til U-landsnyt.dk. Fra på lørdag er han aktuel med sin skulptur Fundamentalisme.

På lørdag (17/01) er der fernisering på den danske kunstner Jens Galschiøts skulptur Fundamentalisme. Den 3,5 meter høje skulptur er dannet af 9.000 kopier af de tre monoteistiske religioners hellige skrifter støbt i bronze og stablet oven på hinanden i bogstaver, der i en lukket cirkel danner ordet F.U.N.D.A.M.E.N.T.A.L.I.S.M.E.

Hvert bogstav symboliserer skiftevis jødedommen, kristendomme og islam og er monteret på en kobbersokkel med to fladskærme, der både bringer smukke og lyse og mørke og onde citater fra skriftbøgerne.

Skulpturen, der har været fem år undervejs, er en del af projektet Abrahams børn og tænkt som et oplysningsprojekt.

Projektet skal dels gøre beskuerne klogere på de forskellige religioner, dels skabe opmærksomhed på, hvor ens de tre religioner er, og dels vise hvordan der i alle tre religioner er både menneskekærlige og menneskefjendske sider.

”De tre religioner [jødedommen, kristendomme og islam, red.] kaldes ofte ’Bogens Folk’, og de anerkender alle Abraham som deres fælles stamfader, så man kan sige, at uenighederne imellem disse religioner er en slags familiestridigheder imellem ’Abrahams børn’”, står det på projektets hjemmeside.


Jens Galischiøt's Fundamentalisme-skulptur har været 5 år undervejs. Den måler 9 meter i diameter og 3,5 meter i højden. Hvert bogstav symboliserer skiftevis jødedommen, kristendomme og islam. De 14 fladskærme på cirklens ydersiden projicerer de smukke og gode citater fra de tre religioners helligebøger, mens de 14 skærme på indersiden viser mørke og onde citater.

Desuden er udgangspunktet for værket, en tro på, at menneskets grundlæggende værdisæt er ens:

”Det er min påstand, at vi alle har de samme værdier og at menneskehedens grundlæggende værdier stort set er ens. Alle vil vi det godt for vores børn, og vi vil alle leve i et fredeligt samfund”, fortæller Galschiøt. 

Muslimerne er folkeskolens mobbeoffer

Religiøst betinget terror, som attentat mod Charlie Hebdo, opstår ifølge Galschiøt, dels på grund af manglende viden om hinanden, og dels som resultat af Vestens og kristendommens dominans, der ikke anerkender Islam og muslimerne som ligeværdige:

”Man kan ikke tåle at blive drillet, når man ikke interagerer og respekterer hinanden”, siger Galschiøt, der uden at retfærdiggøre attentaterne i Paris, forklarer visse muslimers reaktioner via en sammenligning med folkeskolens mobbeofre:

”Skoleeleven der er udenfor klassens fællesskab, og som oplever at blive mobbet, kan ikke tåle når der bliver gjort grin med hans udseende eller adfærd. Til forskel fra inderkredsen der sagtens kan grine af personlige jokes, bliver mobbeofferet enormt nærtagende over jokes, der måske kan virke harmløse”, siger  Galschiøt og fortsætter:

”Det samme gælder muslimerne. Fordi Vesten ikke anerkender islam og muslimer som ligeværdige dannede mennesker, bliver satire, som for eksempel Muhammedtegningerne, opfattet enormt betydningsfuldt og fjendtligt”.

Galschiøt mener derfor, at hvis vi ønsker en verden, hvor vi kan gøre grin med hinanden, er vi nødt til at lære om hinanden:

”Hvis vi ikke vil have en ny Charlie Hebdo massakre eller en ny bølge der tager ned og kæmper for IS i Syrien, er vi nødt til at prøve noget nyt”, siger Galschiøt.

Kunsten leverer et apolitisk mødested

Det er her Galschiøts kunstprojekt – og kunsten i almindelighed – kommer ind i billedet.

Fordi kunsten er nonverbal og ikke kræver politisk engagement, er det muligt for mennesker at mødes og gå i dialog på baggrund af deres umiddelbare indtryk af den, mener Galschiøt:

”Hvor det lige nu primært er højreorienterede fra de forskellige religiøse retninger der diskuterer, kan kunsten åbne for flere lag og skabe dialog på baggrund af beskuernes egen oplevelse af kunsten. Som den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’, der siger; ”han har jo ikke noget tøj på”, kan kunstneren skabe nye vinkler og perspektiver i debatten”.


Med til kunstprojektet hører ti skriftsøjler, der ligesom Fundamentalisme-skulpturen har fladskærme der projicerer citater fra Toaren, Bibelen og Koranen. Det er meningen, at de ti skriftsøjler skal stå på biblioteker, gymnasier og institutioner, og skabe debat og dialog blandt den danske befolkning.

Selvom Galschiøt ikke mener, at det er kunsten og kunstneres rolle at ændre verden, prøver han med sit projekt at afstigmatisere måden, hvorpå religionerne opfatter hinanden. Og særligt den måde Vesten ser islam på:

”Jeg håber, at jeg med mit kunstprojekt – ligesom med mine tidligere projekter – kan hjælpe med at afstigmatisere verden, ved også at se den fra muslimernes side. Og her mener jeg, at jeg, som kunstner, kan være med til at skabe et nonverbalt sprog og en følelsesmæssig kommunikation om, hvordan verden hænger sammen. Jeg håber på at gøre folk lidt blødere, end de var i forvejen, og ændre deres opfattelse ved at lægge vinklen et andet sted”.

Fundamentalisme er menneskeskabt

Projektet har særligt overrasket kristne grupper, der har vist sig sure på projektet, fordi de ikke er vant til, at kristendommen bliver sammenstillet med fundamentalisme:

”De kristne har været en lille smule vrede over, at jeg har vovet at fortolke deres bog fundamentalistisk, altså på samme måde, som man tolker Koranen”, siger Galschiøt.

Ordet ’fundamentalisme’ stammer fra kristendommes mørke sider men findes i alle religioner, og hvordan det kommer til udtryk handler om de mennesker, der praktiserer religionen:

”Fundamentalisterne er dem, som tror at alt, hvad der står i bøgerne er rigtigt og skal følges bogstavligt. Det betyder, at hvis der står, at man skal dræbe en vantro, skal man som muslim dræbe en kristen. Eller hvis der står, at kvinder ikke må tale i offentlige forsamlinger, som i Bibelen, må kvinderne ikke tale i offentlige forsamlinger”, siger Galschiøt og fortsætter:

”Det kan godt være, at verden så sådan ud dengang teksterne blev skrevet, men ting forandrer sig. Det er derfor problematisk, når fundamentalisterne, uanset hvilken religion de tilhører, laver en så tekstnær fortolkning. Den er simpelthen uddateret”.


De 14 bogstaver i ordet 'fundamentalisme' er bygget af i alt 9.000 kopier af Toraen, Bibelen og Koranen støbt i kobber. 

Konkret viser Galschiøt religionernes lyse og mørke sider, ved at lade skulpturens skærme bringe religionernes lyse og menneskekærlige citater på ydersiden af cirklen og de mørke og menneskefjendske på indersiden. Sådan understreger han, at der er for- og bagsider ved alle tre religioner. Ved at lade citaterne stå side om side, bliver det tydligt, hvor nært beslægtet religionerne er:

”De ”grimme” citater fra Koranen er stort set identiske med de ”grimme” i Bibelen og Toraen. Ligesom de smukke citater fra Bibelen er ligeså smukke, som i Koranen og Toraen. Skulpturen laver et hul i vores fordomme om hinanden. De fleste danskere vil tro, at den allermest kvindeundertrykkende bog må være Koranen, men i virkeligheden er det Det Nye Testamente, og den bedste for kvinder er Koranen. Det betyder ikke at Koranen er god for kvinders rettigheder, bare at den er bedre end de andre to. Det tror jeg vil gøre mange forbavsede”.

Healing eller ragnarok

Det er Galschiøt’s store håb, at projektet er med til at skabe større forståelse og dialog, for som det ser ud nu, er vi på vej mod ragnarok:

”Vi er nødt til at igangsætte en healingsproces, så vi kan starte forfra”, siger han.

”Jeg er glad for, at ferniseringen ikke sker lige efter attentatet mod Charlie Hebdo, for nu er vi nået til det punkt, hvor vi begynder at se indad og reflektere over, hvad vi som samfund kan gøre for at undgå at opdrage flere fundamentalister. Vi er nødt til at igangsætte en healingsproces, så vi kan starte forfra”, siger Galschiøt og fortsætter:

”Jeg ved ikke, om mit projekt vil lykkes. Jeg har været i gang i 30 år, og verden bliver fortsat mere afstumpet og polariseret. Men i det mindste har jeg prøvet. Og får jeg engang et barnebarn, der spørger mig, hvad vi gjorde, når vi kunne se, at det var ved at gå galt for verden, kan jeg med sindsro tage ham på skødet og sige; ”jeg ved det godt, men vi var i det mindste nogle, der prøvede at hindre, at samfundet skulle ende i ragnarok”.  

Praktisk info om Galschiøt og Abrahams børn

Foruden Fundamentalisme-skulpturen består kunstprojektet Abrahams børn af ti skriftsøljer, der ligesom Fundamentalisme projicerer citater fra de tre helligebøger. Derudover er der trykt bogmateriale, og på nettet kan man downloade en pauseskærm der projicerer citaterne på computerskærmen samt afprøve sin religiøse viden med en fordomsquiz.

Alt materiale er oversat til engelsk, hollandsk, fransk, italiensk, spansk, portugisisk og arabisk. Efter at have været udstillet på Kunstcenteret Silkeborg Bad, er det meningen at Fundamentalisme-skulpturen skal til Europa parlamentet og derefter cirkulerer rundt i verden.

 De ti skriftsøjler er i første omgang tiltænkt biblioteker, højskoler, gymnasier, institutioner og andre steder, hvor den almindelige befolkning kommer.

Læs mere om projektet og skulpturerne på fundamentalisme.dk, hvor fordomsquizzen og link til at downloade pauseskærmen også kan findes.

Ferniseringen af Fundamentalisme finder sted lørdag d.  17. januar fra klokken 11-18 og alle er velkomne. Frem til den 19. april vil skulpturen være udstillet på Kunstcenter Silkeborg Bad (Gjessøvej 40, 8600 Silkeborg)

Mere om Galschiøts værksted og galleri i Odense på gallerigalschiot.dk

300
Log på for at kommentere