Opdatering på Fundamentalisme-projektet okt. 2012

 

Herning er sprunget fra - Øv!

HEART -Herning kunstmuseum som skulle udstille ”Fundamentalism” er sprunget fra pga. økonomiske problemer. Galschiøt havde ellers en fast aftale med museumsdirektøren Holger Reenberg om, at de skulle udstille ”Fundamentalism” skulpturen sommeren 2013 i forbindelse med Hernings-købstads jubilæum.

En aftale som de oven i købet havde fået godkendelse af Heart bestyrelse på grund af Fundamentalisme skulpturens ret kontroversielle karakter - men de seje vestjyder stod fast, de var ikke bange for religiøse ekstremister. Men økonomien styrer åbenbart selv vestjyder, og da Heart var i økonomiske problemer, har de måttet droppe denne udstilling.

Leder efter et nyt museum eller kunsthal

Det er et ret stort problem for Galschiøt fordi han ikke kan søge om kunststøtte til skulpturen, før han har en fast aftale med et anerkendt kunstmuseum - så han leder nu efter et nyt museum.

Han er jo ikke alt for populær i museumskredse, men hans sidste museumsudstilling i Randers trak over 10.000 besøgende, så måske kunne det lokke nogle museer til, så de kunne poppe deres besøgstal lidt op. Og mon ikke ”Fundamentalism” vil skabe så stor opmærksomhed både nationalt og internationalt at det vil får udstillingsstedet på landkortet.

Han har spurgt hos KØS, som burde være oplagt, men de var ikke interesseredeL. Nogle kunne spørge sig selv (måske Ellen Trane Nørby), hvad man skal med et ”museum for kunst i det offentlige rum”, når de ikke vil udstille Galschiøt, som må være den danske kunstner, der har huseret mest i det offentlige rum både i DK og internationalt. Men nu er det selvfølgelig ikke stort mod og fremsynethed der præger de danske museer.

Nepotisme er en god ting

Nogle af vores Facebook venner har foreslået, at hvis man er venner (Facebook eller personligt) med nogle af museerne eller deres magtfulde direktører, kunne man måske hjælpe Galschiøt lidt ved at foreslå at de udstiller Fundamentalism, det kunne der komme en spændende debat ud af:-)

 

Fundamentalism vokser

Fundamentalisme projektet skrider fremad og vi har nu støbt 6 kæmpe bogstaver (M,L,I,M,N)bygget op af over 3.000 kobber-bøger, det er et kolossalt arbejde. Vi håber at det er besværet værd, og vi får en god dialog imellem jøder, kristne og muslimer og at skulpturen ikke udløser en ny religionskrig:-).  

Udstillet mange steder

Enkelte af bogstaverne og modellen har været udstillet sommeren over på så forskellige steder som ” Randers kunstmuseum, Art Kerteminde, Fredens kirke, og på Grundtvigianer-møde i Aagård.

 

Vi opstiller bogstaverne i skulpturparken

Vi er ved at lave sokler, så vi kan opstille de enkelte bogstaver efterhånden, som de bliver færdige. Så i løbet af et kort tid vil den imponerende ”FUNDAMENTALISM” cirklen vokse op i parken og man vil kunne danne sig et indtryk af den færdige skulptur.