Pressemeddelelse 26. november 2009

Fed dame fisket op af Øresund

Med en 22 tons tung lastbil og en 27 meter kran som ’fiskestang’, blev Galschiøts skulptur ’Survival of the Fattest’ fisket op af Øresund. Den tre meter høje skulptur blev stillet op i sidste uge, ude i vandet lige ved siden af Den lille Havfrue, men i løbet af natten til onsdag nat forsvandt skulpturen pludselig.

Skulpturen er angiveligt blevet væltet med en båd eller lignende, men det er svært at sige, den kan også have arbejdet sig ned i sandet og væltet om på siden. Jeg var på stedet her til formiddag med en kran og en af mine medarbejdere. Vi var ret spændte på om der overhovedet var en skulptur under vandet eller om nogen simpelthen havde stjålet den 800 kg store skulptur. Eller måske havde nogen skåret hovedet af den fede dame som vi har hørt at de har for vane i København”: siger Jens Galschiøt og fortsætter:

Men til alt held fandt vi skulpturen under vandet og vi fik bakset den op på land. Det var et kostelig syn at se den fede dame dukke op på hovedet og heldigvis var den intakt, selv om hun var fyldt med vand og mudder.

Vi har nu stabiliseret skulpturen med nogle store jernstænger så den er blevet meget sværere at vælte, så nu håber vi at den kan blive stående indtil topmødet er ovre, så de delegerede kan se både havfruen og den fede dame der jo er en kommentar til at det er den tredje verden der bærer de største menneskelige omkostninger ved den globale opvarmning”, slutter Galschiøt

Foto (frie) af opfiskningen af den fede dame. Krediter www.SevenMeters.net

www.SevenMeters.net/bigerection

Video(frie) fra genopsætningen i dag den 26. november:

www.aidoh.dk/Up-again

Professionelle dokumentar TV optagelser af havfrue-opsætning i sidste uge: Niels Madsen, mobil: 40 215 415, nillermadsen@mail.tele.dk, www.osrtv.dk

Kontakt Jens Galschiøt, tlf. 6618 4058, mobil 4044 7058, mail: aidoh@aidoh.dk, info: www.aidoh.dk

Yderligere oplysninger: info: SevenMeters.net, foto: http://SevenMeters.net/links/6/

Tlf. 6170 3083 / 6618 4058

Pressemeddelelsen om opstillingen af skulpturen ved havfruen: www.aidoh.dk/havfrue

Pressemeddelelse omkring hærværk og skulpturforsvinding på nettet: www.aidoh.dk/havfrue2

Denne pressemeddelelse på nettet: www.aidoh.dk/havfrue3