Berlingske
Tidende 11. januar 2004, 1. sektion, side 8
TRO
OG POLITIK I et udvidet EU er katolikkerne i overtal, og de lobbyer
ivrigt
for styring af familie- og sexliv. Men den katolske kirke vil også
komme
til at spille en hovedrolle som forsoner, siger religionsforskeren
Lene
Sjørup.
Af
Brita Stenstrup
Statsminister
Anders Fogh Rasmussen var ikke for smart, da han i december
affærdigede
de katolske landes pres for at indflette kristendommen i den
nye
EU-traktat som »svulstig palaversnak«. »...det er jo en europæisk
tradition,
at man skal indlede en traktat med en lidt pompøs tekst,«
beroligede
statsministeren sine religionsforskrækkede landsmænd. Dermed
holdt
han døren på klem for en forfatning, hvor der henvises til Europas
kristne
arv.
»Fogh
tager for let på tingene. Han overser noget væsentligt,« siger
religionsforskeren
og teologen Lene Sjørup. Hun deltager i Københavns
Universitets
nye satsningsområde »Religion i det 21. århundrede«, som
Berlingske
Tidende i de seneste uger har beskrevet i en artikelserie.
Lene
Sjørup forsker bl.a. i den katolske kirkes lobbyisme i EU. Med
EU-udvidelsen
kommer der et overvældende flertal af katolske lande, og
deres
kirker insisterer på, at »kristendommen er grundlaget for Europas
kultur
og skal sætte værdierne for det europæiske samarbejde«.
»Den
katolske kirke identificerer det europæiske projekt som et kristent
projekt,«
siger hun og advarer om den katolske kirkes lobbyisme om
familiepolitikken,
både i EU- og FN-sammenhæng. Den handler ikke kun om
kontrol
med kvinder, men også om indflydelse på forskning inden for
bioetik,
retten til abort og børnebegrænsning blandt verdens fattigste.
»Den
katolske kirke ønsker at bevare den traditionelle familie, selv om
familiemønstrene
i Europa er betydeligt mere omfattende med storfamilier,
masser
af enlige mødre og registrerede partnerskaber.
Jeg
bliver betænkelig, når de religiøse institutioner - herunder den danske
folkekirke
- meddelte det italienske formandskab, at menneskets værdighed
er
vigtig, specielt ved begyndelsen og afslutningen af livet. Katolikkerne
vil
forbyde abort og dødshjælp. Det er en respektabel holdning, men den
skal
frem i lyset,« siger Lene Sjørup.
Folkekirken
ude af trit
Den
katolske kirke er anderledes på tæerne. Bl.a. holder Europas katolske
bispers
organisation møde med hvert nyt formandskab, og EU-kommissionens
formand
Romano Prodi har en katolsk rådgiver i religiøse anliggender. Lene
Sjørup
ser ingen tilfældighed i, at EUs katolske toppolitikere – Prodi, EUs
nuværende
irske formand Bertie Ahern og EU-parlamentets irske formand Pat
Cox
– støtter en pilgrimsrejse til Santiago de Compostella i anledning af
EU-udvidelsen
og planlægger at gå med.
»Folkekirken
er ude af trit med virkeligheden i Europa. Vi aner intet om de
religiøse
initiativer, der udfoldes i EU, fordi folkekirken og
Kirkeministeriet
mangler kontakter og indflydelse på et religiøst flertal,
der
satser på et spirituelt Europa. Vi må vide, hvilke religiøse aktører,
der
færdes i EU-sammenhængen, og hvad vi hver især forstår ved kristne
værdier.«
Den
katolske kirke og dens mange effektive lobbyister og rådgivere har
sejlet
folkekirken agterud, mener Lene Sjørup. Gang på gang må folkekirkens
enlige
repræsentant, som ikke kan udtale sig på folkekirkens vegne, finde
sig
i at blive stemt ned i sammenslutningen af europæiske kirkesamfund,
CEC.
CECs flertal støttede f.eks. Polens forslag om, at Europas kristne arv
skulle
indflettes i den nye EU-forfatning.
Vatikanet
som konfliktløser
Gør
det noget?
»Ja,
fordi den centralt styrede katolske kirke har en enorm indflydelse på
en
masse andre niveauer. Derfor er det vigtigt at kende Vatikanets værdier,
men
her mangler gennemskuelighed.«
Men
det er for billigt at hævde, at med EU-udvidelsen kommer den store,
stygge
katolske kirke og lægger sin klamme hånd på Europa, siger Lene
Sjørup.
Hun ser tværtimod hen til den katolske kirke som konfliktløser i en
verden,
hvor konflikterne - også de religiøse - nærmer sig Europa. Senest
demonstrerede
Vatikanet sin vilje til forsoning, da det i december
angiveligt
blev udsat for en islamistisk terrortrussel - og nedtonede den,
hvor
den kunne have scoret øjeblikkelige politiske points.
»Forsoning
er generøsitet over for modstanderen, og her er den katolske
kirke
på forkant med udviklingen, men så må vi også vide, hvad verdens
største
kirkelige organisation forstår ved forsoning.«
Hvilket
Europa ser du for dig med EU-udvidelsen?
»Vi
kommer ikke uden om et åndeligt mere patriarkalsk regime. Vi danskere
er
tilbøjelige til at sige, at det ikke betyder noget, at vi får et katolsk
Europa.
Men det gør det. Den katolske kirke er mægtig og gennemprofessionel
helt
ud i det lokale. I de seneste ti år har vi f.eks. set kirkens magt i
forhold
til kvinders reproduktive rettigheder, senest ved kvindekonferencen
i
Beijing.
Problemet
er, at katolikker på alle niveauer har så stor magt. De sidder
alle
mulige indflydelsesrige steder, i politiske organer, på universiteter,
i
hjælpeinstitutioner og i organisationer som apotekere og læger mod abort
og
prævention.«
Hvad
skal der til?
»Forskning,
forskning og forskning - og gennemskuelighed. Vi må vide,
hvordan
religiøse værdier kan komme til at påvirke politikerne,
arbejdsmarkedet,
familiepolitikken, u-landspolitikken og meget andet i det
nye
EU, men også hvordan disse værdier kan medvirke til konfliktløsninger
og
forsoningsprocesser.
Forskning
har den force, at man stiller en masse spørgsmål og først kommer
med
de forkromede svar, når man har undersøgt tingene. Men det har
regeringen
endnu ikke afsat penge til,« siger Lene Sjørup.
st@berlingske.dk
Fakta:
Nej til et kristent EU
Under
regeringskonferencen i december om den kommende EU-forfatning krævede
Vatikanet
og en række af de katolske lande - Polen, Irland, Portugal,
Ungarn
og Litauen – kristendommen slået fast som et direkte grundlag i den
kommende
EU-forfatning. Dermed ville kristendommen få en højere juridisk
status.
Hovedparten af de nuværende EU-lande - ikke mindst de lande, som
har
en skarp adskillelse af kirke og stat, f.eks. Frankrig - sagde nej, og
det
har de katolske lande bøjet sig for - indtil videre. I præamblen til
den
nye EU-forfatning henvises herefter blot til »Europas kulturelle,
religiøse
og humanitære arv«. Sagen kan på ny komme på dagsordenen, når EU
indleder
en ny regeringsrunde om forfatningen.
Folkekirken
er ude af trit med virkeligheden i Europa. Vi aner intet om de
religiøse
initiativer, der udfoldes i EU, fordi folkekirken og
Kirkeministeriet
mangler kontakter og indflydelse på et religiøst flertal,
der
satser på et spirituelt Europa.
Lene
Sjørup
Vi
kommer ikke uden om et åndeligt mere patriarkalsk regime. Vi danskere er
tilbøjelige
til at sige, at det ikke betyder noget, at vi får et katolsk
Europa.
Men det gør det.
Lene
Sjørup
Billedtekst:
Den
katolske kirke og dens mange effektive lobbyister og rådgivere har
sejlet
folkekirken agterud i EU, mener Lene Sjørup, der bl.a. forsker i den
katolske
kirkes lobbyisme i det europæiske fællesskab. Foto: Jan Jørgensen
st@berlingske.dk
Berlingske
Tidende
Tlf.
33 75 24 81/ mobil 20 91 35 69