”Cada quien su Frida”

– Hver sin Frida – hver sin smerte

Mexicansk gæsteteater om Frida Kahlo med Ofelia Medina

Handlingssynopsis:

Værket, der er baseret på biografien om den verdenskendte mexicanske maler - og Frida Kahlos mand - Diego Rivera skrevet af Loló de la Torriente, og Frida Kahlos dagbog, skildrer tro mod den latinamerikanske magiske realisme Fridas på samme tid kraftfulde og smertefulde liv indefra i tre simultane faser:

Den unge Frida, ”la Caloquita” (spillet af Teresa Ruiz); Hovedpersonen ”Dafri”, på tærsklen til døden (Ofelia Medina); og Frida ”Calaca” – skelettet, den døde og transendentale Frida (Miriam Balderas).

Fridas fysiske lidelser, ”Dolores Morfina” har sin resonans i en cello (Matalia Pérez Turner), i sygdommens dødsrige.

Også Fridas tætte venner, der omkranser hendes liv, kaster deres lys over hovedpersonen og afspejler en samtidig en signifikant periode i Mexicos historie i kølvandet på den Mexicanske Revolution: den kendte kvindelige fotograf Tina Modotti, øjet der fanger Mexicos ansigt (Fransesca Guillén); og Concha Michel, komponist og folkets stemme (Giovanna Cavasola); og med understøttelse af musik og sang (Ángel Chancón/Federico Luna).

På denne måde formår Ofelia Medina at gengive såvel den historiske ramme, som en hudløst ærlig skildring af Fridas intellektuelle og indre verden i en opstigtsvækkende - såvel morsom som tankevækkende – musikalsk teateropsætning.

Om Frida Kahlo:

Frida Kahlo (6. juli 1907 - 13. juli 1954) var en berømt mexicansk maler.

Kahlo blev født Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderon i sine forældres hus i Coyoacan i Mexico som den gang var en forstad til Mexico City. Hendes far var maler og fotograf med tysk-jødiske rødder, hans familie stammede fra Oradea i Rumænien.

Da hun som 18-årig blev ramt af en ulykke der handicappede hende, begyndte Kahlo at interessere sig for malerkunst fremfor medicin. Hendes arbejde var baseret på personlige erfaringer og var ofte chokerende i sin utilslørede portrættering af smerte og kvinders barske liv. 55 af hendes 143 malerier er selvportrætter der indeholder en personlig symbolik med grafiske, anatomiske referencer. Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, som hun illustrerede med lyse farver, med en blanding af realisme og symbolisme.

Hendes malerier fangede kunsteren Diego Riveras interesse. Hun giftede sig senere med ham, blev skilt og giftede sig igen med ham. Hun var aktiv kommunist og havde også en affære med Lev Trotskij, der blev snigmyrdet af Stalins agenter i Mexico City i 1940.

Selvom Kahlos arbejde nogle gange blev klassificeret som surrealistisk og hun flere gange udstillede sammen med europæiske surrealister, så var hun selv uenig i klassificeringen. Fordi hun beskæftigede sig med kvindetemaer og på grund af den figurative åbenhed hun udtrykte dem med, blev hun gjort til en feministisk kultskikkelse i det 20. århundredes sidste årtier.

Hun døde (formentlig ved selvmord) den 13. juli 1954. Hendes aske opbevares i en præ-columbiansk urne, som er udstillet i hendes tidligere hjem, La Casa Azul (det blå hus) i Coyoacan, som er lavet om til et museum indeholdende en del af hendes værker.

I 1982 blev det biografiske dokumentarprogram Frida Kahlo, indeholdende arkivmateriale med hende udgivet i Tyskland. I 1984 lavede instruktøren Paul Le Duc filmen Frida, naturaleza viva, der havde Ofelia Medina i rollen som Frida Kahlo. I 2002 udgav Miramax spillefilmen Frida der havde Salma Hayek i rollen som Frida Kahlo.