Vestre Skole:
Fritidsordningen i Middelfart

Til Colorin Colorado frontside


Bevar vores klode:

Vi vil gerne bevare vores jord. Vi forstår ikke hvorfor, der er så mange mennesker, der tror r på at de er klogere end jorden. Hvorfor tror de, at de kan være herskere over vores jord og behandle den som de gør?

Tankskibet der bare lukker olie ud i vandet, så fiskene og fuglene dør. Fabrikkerne der forurener vores luft. Gift stoffer der bliver sprøjtet ud i naturen. Nogen gange ser det ud til at de prøver på at bekæmpe naturen og udslette den. Hvorfor kan alle ikke bare leve sammen med naturen?

Hvorfor skal vi bekymre os om, at det vi spiser måske er giftigt? Det gør også ondt på os, hvis vi ser at dyr ikke bliver behandlet med respekt.

For mange bekymringer gør os triste, og vi bliver kede af det. Vi tror at hvis vi får for mange bekymringer, så mister vi eventyret.

Forsvinder eventyret bliver vores liv meget kedeligt. Vi ville komme til at kede os og det ville dræbe os. Der ville ikke eksistere nogen historie, vi kunne grine og græde over.

Vi vil gerne have eventyret og skabe vores historier. Vi vil gerne fortsætte med at høre søstjernen synge sin sang, men skal den det, må den have rent vand til det.

Når vi går ved stranden, vil vi stadig gerne kunne møde Havfruen, hun kommer nemlig og fortæller os, hvordan vi kan leve sammen med naturen. Hun fortæller os også om, hvad frihed er og at vi ikke skal være bange for at sige vores mening til andre.

Vi kender også Jordens Vogter, der hjælper os med at passe på jorden. Han kan blive meget sur, vred og voldsom. Det bliver han, hvis vi tror at vi kan herske over ham. Vi ved godt at mange oplever vogteren, som onde kræfter, men det er ikke rigtigt. Han bliver kun sur, vred og voldsom når vi ikke behandler jorden med ansvar, respekt og kærlighed.

Billedet er malet af 12 børn i alderen 7-11 år fra Planeten – Vestre Skoles Fritidsordning i Middelfart:

Marie S. Phillipsen, Printhiga Sathithanthasivam, Jane Rasmussen, Kasper H. Ølholm; Emilie Mortensen, Marie L. Jensen, Simone Nielsen, Trine Steffensen, Cecilie Vangsøe, Emil Nielsen, Mia Sundahl, Thomas Hostrup.

Kunstnerisk konsulent: Jette Langgaard


Til Colorin Colorado frontside