Den 10ende plage

En stafet om grådighed, liv og død

Ophavsmanden til denne kunst-manifestation er den danske billedhugger Jens Galschiøt. Han har tidligere gennemført store projekter, f.eks. Min Indre Svinehund i ’93, Den Stille Død på FNs sociale topmøde i København ’95 og Budbringeren, en fem meter høj skulptur der blev opstillet i flere forskellige byer i forbindelse med Jubilee2000 kampagnen. For tiden er hans vigtigste projekt en verdensomspændende kunst-manifestation med titlen Skamstøtten. I løbet af 10 år skal der opstilles 10 otte meter høje skulpturer for at markere alvorlige overgreb mod menneskerettighederne. De første tre skulpturer er blevet rejst i Hong Kong (1997), Mexico (1999) og Brasilien (2000). Formålet er at sætte fokus på det etiske grundlag for vor civilisation så vi kan sikre klodens overlevelse. Det er ligeledes formålet med denne manifestation der skal udstille de store medicinalfirmaers griskhed. De har anlagt en retssag for at forsvare deres patentrettigheder, hvad der kan medføre at millioner af mennesker i de fattige lande dør af mangel på medicin.

Baggrunden for at lave happeningen er den retssag, som 39 medicinalfirmaer har anlagt imod Sydafrika for at de skal overholde patentlovgivningen, - se www.msf.dk  (Læger Uden Grænser), for yderligere oplysning. Denne sag rummer et væld af principielle aspekter, som i et mikrokosmos rummer hele diskussionen om globalisering, magt og ubalance, og om hvilket fælles værdigrundlag vi har på denne klode.

Derfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i denne sag for at understøtte den globale diskussion om, hvordan vores værdigrundlag er kommet til at se ud og det paradigmeskifte, som jeg mener er en afgørende betingelse for at verden (menneskene) ikke vil blive revet fra hinanden pga. den globale ubalance, både økonomisk, økologisk og socialt.

Patentrettighedsdiskussionerne rummer, især når det drejer sig om helbredende medicin, en meget central diskussion om etiske grundværdier, - har man ret til at bestemme over andres liv, fordi man har penge og de formelle rettigheder til medicinen? Dette er netop essensen i diskussionerne om paradigmeskift, et materielt livssyn over for et moralsk, etisk.

At patentrettighedsdiskussionen netop nu er blevet så aktuel skyldes jo, at verden er blevet mere globaliseret og det derfor er blevet muligt nu at lave nogle globale regler, som hele verden følger langt hen ad vejen. Håndhævelse af reglerne og eventuelle sanktioner foregår for tiden i WTO-regi.

Jeg har valgt at knytte an til de religiøse fortællinger, ikke fordi jeg er religiøs selv. Men uanset min personlige religiøsitet, så er det disse historier, som den vestlige civilisations identitet i høj grad bygger på, og netop disse fortællinger rummer diskussionen om materiel kontra etisk udgangspunkt for livet. Dybest set er det vel det, alle religioner handler sig om, - hvad er et anstændigt menneske? Derfor knytter jeg an til Biblen i denne happening – Den 10ende Plage.

(Biblen anden Mosebog) – Som støtte til israelitternes ønske om at blive udfriet fra slaveriet og forlade Egypten sender Gud, med Moses som budbringer, 10 plager over Egypten. Den 10ende plage er, at alle førstefødte mennesker og dyr i hele Egypten vil blive taget af Guds dødsengel, der vil gå igennem landet. For at beskytte israelitterne imod dødsenglen beordrer Gud dem til at slagte et lam og tørre noget af blodet af på dørstolperne. Der hvor der er blod på døre og dørkarme, går dødsengelen forbi, og den førstefødte bliver derfor reddet fra døden.

For at huske denne begivenhed pålagde Gud israelitterne en gang om året at slagte et lam og gentage ritualet. Dette indgår stadig i den jødiske tradition omkring påske.

De kristne har overtaget symbolet og transformeret det til at symbolisere ofringen af Jesus. Man sammenligner Jesus med det uskyldige lam, der bliver ført til korset og giver sit blod for at tage menneskehedens skyld på sig og for at vise, at kærligheden skal kunne tåle alt for at leve. Det er grunden til, at de kristne slagter og spiser lam til påske.

Disse to fortællinger, ritualer og fortolkninger, er helt centrale i den vestlige verdens kultur, og fortællingen ligger implicit i hver enkelt af os. Disse symboler er blevet hjulpet godt på vej af Disneys store tegnefilm-satsning omkring Moses.

Der fremstilles 10 store lærreder af samme form som døre, 70 cm x 200 cm. Hvert lærred spændes op på en bred, rustik karm dækket med bladguld. På disse "døre" opklæbes rigtige amerikanske 1-dollar-sedler helt tæt, side mod side, således at de dækker hele overfladen som et tapet. Nogle af sedlerne vender "Washington-siden" udad, så de danner teksten In God We Trust. Teksten vil kunne ses, hvis man træder 4 – 5 m tilbage.

Derefter tapper nogle af de tilstedeværende aktører blod af sig selv ned i nogle små beholdere. Blodet bruges til at skrive navnene på landets medicinalfirmaer hen over dollarsedlerne, lidt sjusket, således at blodet laver lange løbere ned ad lærredet.

Stafetten startes i Danmark i påsken 2001, formentlig langfredag for at knytte an til de bibelske fortællinger. Herefter sendes de 10 tavler til Sydafrika, hvor de vil blive anvendt i forbindelse med retssagen der starter den 18. april. Malerierne/dørene sendes derefter videre til næste land, hvor ritualet gentages, indtil alle 39 medicinalfirmaers navne står skrevet med menneskeblod på tavlerne.

Performancen knytter sig til en stor mangfoldighed af symboler hentet fra den vestlige civilisations fælles mytegods og religiøse forestillinger. Disse stadig levende myter og ritualer vil være den klangbund, som performancen vil spille på og vil fungere som accelerator for omtalen. Symbolikken vil være mangfoldig, alt afhængig af hvem der kigger på den. Her er nogle umiddelbare bud. Som det vil fremgå, er der mange og ofte modstridende fortolkninger, men det er netop en del af kunstens væsen, tvetydigheden:

- Opklæbningen af de rigtige dollarsedler vil blive opfattet som en destruktion og en hån af pengene. Pengene, der overalt på kloden er blevet symbolet på frelse og forløsning. Destruktion af dette ikon vil derfor sætte spørgsmålstegn ved ikonets værdi og dermed ved hele den vestlige civilisations værdigrundlag.

- Dollarsedlerne danner teksten In God We Trust – eller korset. Det forstærker symbolikken af, at pengene er blevet lig Gud, og at vi opfatter rigdomme og ikke åndelighed og menneskelighed som de virkelig værdier. Pengene har overtaget Guds rolle som beskyttende kraft.

- Blodet symboliserer i det bibelske forlæg Guds frelse, den kraft der udfrier mennesket fra døden (Moses) eller synden (Jesus).

- Når blodet bliver brugt til at skrive medicinalfirmaernes navne på døren, symboliserer det, at medicinen fra disse firmaer i vores bevidsthed har overtaget Guds rolle som helbredende kraft.

- Blodet bruges til at skrive navnene på "dørene" med dollarsedlerne og symboliserer derved, at medicinalfirmaerne kun sætter deres frelsende mærke på døren ind til mennesker, der har penge. De fattige får derimod ikke noget beskyttende mærke. Derfor må de dø, når dødsengelen går forbi.

- De egennyttige medicinalfirmaer bliver synonymer med den uegennyttige Guds helbredelse og frelse, og sætter derved diskussionen om patentrettigheder i relief. Medicinindustrien har et særligt ansvar, ikke kun økonomisk (egennyttigt), men også i høj grad etisk (uegennyttigt), hvis de vil opretholde en patentlovgivning, der giver dem magten over menneskers liv og død.

- Når blodet bruges til at male på pengene, bliver sedlerne udsat for yderligere destruktion og endnu en overtrædelse af tabuet mod at ødelægge penge. Men symbolet er også, at det er (Guds) livgivende blod, der ødelægger det menneskeskabte værdigrundlag. Dette er tankevækkende og sætter på den måde en diskussionen om det grundlæggende paradigme-skift i gang - kan en verden styret af penge samtidigt rumme barmhjertighed og omsorg???

- Malerierne/dørene vil fremstå som religiøse relikvier, hellige tavler, de ti (nye) bud, der har beskyttende kraft. Disse nye tavler er i sig selv en hån imod alt, hvad vi normalt opfatter som rigtigt, og i denne sammenhæng har det fået en drejning, der gør, at vi opfatter det som vederstyggeligt. Vi væmmes ved vore egne ikoner, måske fordi vi instinktivt ved, at vi har overtrådt det første bud – "Du må ikke have andre guder end mig".

- Der fremstilles 10 malerier. De kunne sammenlignes med de ti bud, der alle her er blevet tavler med symboler på penge og magt, men kunne også bruges i reference til det 10ende bud, - "Du må ikke begære din næstes ejendom", som i den rigide menneskelige fortolkning er blevet synonymt med, at ulighed og fattigdom er accepteret allerhøjeste sted (Guds), og at den fattige passivt skal lade stå til.

- Den 10ende plage er i bibelsk forstand den sidste og endelige, der får Farao til at frigive israelitterne. Det er først, når alle egyptiske familier mærker smerten i deres egen familie, at de må erkende den åndelige Guds kraft. Denne "åndelige kraft" symboliseres i vores tid ved de moralske, etiske kræfter, der arbejder på at skabe et paradigmeskift ud fra hvilken diskussionen om verdens gang må føres, f. eks. Miljødiskussionen. Det er formentlig først, når menneskeheden udsættes for den 10ende plage (selvdestruktion), at vi samlet erkender, at vi må ændre vores produktion og levevis til mere bæredygtige former, der harmonerer i tæt samspil med klodens økosystem.

- Blodet er et symbol på liv og død. Det livgivende blod transporterer næring rundt i vores krop og bringer liv og energi, men det er kun livgivende, når det er indeni vores krop. Kommer det ud, bliver det symbolet på død. Synet af blodet vil derfor blive opfattet som tegn på en forbrydelse, sorg og død. I denne sammenhæng bliver dobbeltheden åbenbar, det livgivende blod bliver transformeret til symbolet på døden, forbrydelsen og forbryderne, hvis navne bliver skrevet på væggen som en sidste handling inden døden, altså herved den modsatte symbolik af ovenstående forestillinger, der jo netop sætter navnene på døren (lærredet) lig med frelse.

- Jesus gav sit blod for menneskehedens skyld. Vi bruger (ofrer) vores blod for at få et andet værdigrundlag ind i debatten om patenter. Nogle steder vil det måske være HIV-smittede, der giver deres blod til maleriet, hvilket vil forstærke symbolikken. HIV-smittede i den vestlige verden er "beskyttet" af deres medicinalindustrier, fordi deres land har råd til at betale for medicinen, de har fået det beskyttende mærke på deres dør. Men de har været tæt på døden og giver derved et blodoffer for symbolsk at redde deres lidelsesfæller i den fattige del af verden.

Pressedækningen er af afgørende betydning for projektets gennemslagskraft. Der vil blive sendt pressemeddelelser ud både fra Galschiøts værksted og fra de lokale ngo-er som medvirker. Desuden kan der findes oplysninger og fotos på internettet.

Det er vigtigt at happeningen i de enkelte lande knytter så meget an til de lokale ritualer og diskussioner som muligt. F. eks. ville det være oplagt at lave happeningen i Europa (kristne) på langfredag, den dag da Jesus blev korsfæstet. Hvorimod det i Israel, i den jødiske kultur, vil være oplagt at knytte an til ceremonien omkring den 10ende plage ifølge det gamle testamente.

Der er altså flere muligheder for at lave en lokal vinkel på happeningen. Nogle steder vil man kunne vælge en kirkelig sammenhæng, f. eks. på Peters-pladsen i Rom. Steder med stærk symbolsk ladning kunne være velegnede, f. eks. Wall Street i New York, en bank, et firmas hovedkontor eller WTO. Kunstmuseer og gallerier kan også bruges. Kun fantasien sætter grænser.

Også valget af lokale samarbejdspartnere vil være forskellig. Nogle steder vil det være ngo-er som arbejder med miljø- og globaliserings-spørgsmål, andre steder vil det være progressive præster, der laver ritualet. Netop mangfoldigheden og forskelligheden er vigtig, for at understrege det universelle udgangspunkt der berører alle mennesker uanset politisk, racemæssig eller social observans.

Efter at tavlerne/malerierne er lavet bliver de samlet og indgår i en udstilling hvor hvert enkelt billedes tilblivelse og historie beskrives. Det vigtigste bliver ikke selve udstillingen, den er blot med til at fremvise og myte-gøre projektet. således at det bliver en del af kunsthistorien og dermed erobrer en platform i denne vigtige diskussion om paradigmeskift.

Det afgørende i denne type manifestationer er altid det der sker i virkeligheden, i pressen, de folkelige reaktioner osv. Når først happenings-kunsten er kommet på væggen hos kunstsamleren eller museet, har meget af kraften forladt den. Så er den blevet institutionaliseret og reduceret til en akademisk diskussion, der handler om kunstneriske udtryk, fjernet fra den rå virkeligheds verden. Men selv på det plan vil Den 10ende Plage leve sit liv og have sin virkning, da den vil blive en del af de myte-fortællinger, der opstod i år 2001 og netop her fungerer kunsthistorien som en husker af begivenhederne.

Som billedhugger har jeg før gennemført store kunsthappeninger, bl.a. Min Indre Svinehund, happeningen Den Stille Død i forbindelse med FNs sociale topmøde i København i marts '95og Skamstøtten - en happening om at huske, 1996-2006. Formålet var at puste liv i debatten om det etiske grundlag for min kultur og vores klodes overlevelse.

I mit arbejde med skulpturer og happeninger tager jeg udgangspunkt i min egen personlige situation, som samfundsborger i Danmark, et af verdens rigeste lande. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vores etiske og moralske selvforståelse hænger sammen med den globale og lokale virkelighed. Svarene overlader jeg til beskueren selv at finde. Jeg skaber surreelle billeder af virkeligheden - symbolsk udformede spørgsmål - som viser det groteske og absurde i det vi ellers opfatter som normal konventionel virkelighed.

Happeningsformen er et selvstændigt sprog bestående af enkle nonverbale symboler. Det gør den velegnet til at belyse komplicerede problemstillinger på flere planer samtidigt. Happeningen er som form provokerende, men er også som sådan accepteret, især i den vestlige verdens kulturelle sammenhænge. Også selv om den måtte overskride de gængse regler for, hvad man må eller ikke må.

Derimod er mine budskaber, i modsætning til de fleste andre kunstneres, ikke grænsebrydende i traditionel kunstnerisk forstand. De kan tværtimod siges at være ´bevarende´, idet de sættes ind til forsvar for vort samfunds etiske værdi grundlag. De stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser det får for vores kultur, når der sker et skred i moral og etik, i stil med det vi er vidne til, når f.eks. de racistiske tendenser i Europa øges, eller vi tillader en global ubalance med 13 millioner børn som ofre hvert år. Jeg påpeger samtidig at hvis vi vil blive ved med at have vores etiske værdier, har det nogle konsekvenser for hvordan vi forholder os til resten af verden og vores villighed til at dele jordens resurser med de andre kulturer og befolkningsgrupper på kloden.

Ved hjælp af skulpturerne laver jeg installationer der skærer en lille bid ud af virkeligheden, omsætter den til symbolsprog og placerer den i det offentlige rum, så virkelighedens absurditet bliver åbenbar.

Mine happeninger fungerer som gigantiske teaterstykker. De foregår ikke i teaterrummet men i den virkelige verdens åbne rum. Mine skulpturer udgør scenografien. Pludselig dukker de op i gadebilledet og sætter forestillingen i gang. Politikere, pressen og offentligheden trækkes ind som skuespillere. De medvirkende har let ved at indtage deres rolle, da happeningens symbolik er meget åben for fortolkning. Men de kan ikke undslå sig for at medvirke. Uanset hvad de gør, bidrager de til happeningens dynamik ved hele tiden at skabe nye symboler.