 |
|
  |
|
| |
Religiøse bånd strammer om EU |
| |
|
 |
|
| Katolicismen er i dag EU’s
største religion, og det mærkes i Bruxelles, hvor
sprækkerne i de vandtætte skotter mellem politik og
religion bliver mere tydelige. Den katolske kirke
lobbyer ihærdigt på områder som ligestilling,
homoseksuelles rettigheder, fri abort og forskning og
truer rettigheder, som Danmark har kæmpet for i årtier,
siger Britta Thomsen (S) fra EU-parlamentets udvalg for
kvinders rettigheder og ligestilling. |
| Af
Marie Brynskov | | |
|
|
|
FORUM/Bruxelles 9.1.2006 Man skulle
næsten tro, det var et forvarsel. To måneder før den danske
forening Retten til Liv gav abort-spørgsmålet et comeback i de
danske aviser, dukkede debatten op som en stikflamme et andet
sted i Europa – i EU-parlamentet i
Strasbourg.
Parlamentariker Britta Thomsen (S) var i
midten af november på vej til møde i den store glasbygning, da
fotos af fostre og børn i kz-lejre pludselig stirrede ned på
hende fra parlamentets vægge. Udstillingen Børn og liv i
Europa, der ligesom Retten til Liv sidestiller abort med
naziforbrydelser, havde fundet vej til Strasbourg via det
ultrakonservative, katolske parti Den Polske Familieliga, der
har syv medlemmer i EU-parlamentet. Udstillingen var støttet
af det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed
(PiS).
- Jeg var dybt rystet, siger Britta Thomsen,
medlem af parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og
ligestilling.
Hun var med til at få udstillingen
fjernet, efter ukvemsord var føget gennem luften. Men selv om
billederne for længst er væk, og de i dag hænger i det polske
parlament med teksten ”Udstillingen, der blev censureret af
EU” – er udstillingen, ifølge Britta , udtryk for en
højrereligiøs bølge, der lige nu skyller ind over Europa.
Mens danske Retten til Liv indtil for nylig levede et
relativt anonymt liv, er der helt andre, stærke kræfter på
spil i EU. Da det folkerige, katolske Polen blev medlem af
Unionen i maj 2004, fulgte Vatikanet med i købet, lyder det
fra flere sider. Og det har kastet EU ud i en rivende
værdikamp, hvor det religiøse og det moderne Europa slås om at
tegne EU’s værdier, mener Britta Thomsen:
- Den
katolske lobby er blevet mere aggressiv, bl.a. efter Den
Polske Familieliga kom i parlamentet. De forener sig med
nykristne grupper på områder som fri abort, retten til kunstig
befrugtning, forskning i stamceller og homoseksuelles
rettigheder. Derfor skal EU til at kæmpe kampe, som Danmark og
andre ”ældre” EU-lande har overstået for
længst.
Værdikampen viser sig, ifølge Britta Thomsen,
på flere planer i hverdagen. Hun er fx meget kritisk over for,
at det i dag er kristendemokraten Anna Zaborska fra det
katolske Slovakiet, der er formand for udvalget for kvinders
rettigheder og ligestilling. Zaborska er imod fri abort og
mener, at homoseksualitet er unormalt.
- Holdninger,
som vi ikke synes passer til at være formand for det udvalg,
siger Britta Thomsen.
Som reaktion på en abortdebat,
som udstillingen Børn og Liv i Europa var med til at
sætte i gang, udformede en gruppe kvindelige parlamentarikere
tidligere på måneden en erklæring, der skal lægge pres på
EU-kommissionen for at sikre kvinders reproduktive
rettigheder, dvs. deres sikkerhed og helbred i forbindelse med
graviditet og abort.
Flere EU-lande forbyder stadig
abort og seksualundervisning.
- Det er en
grundlæggende ret for kvinder at kunne bestemme over deres
egen krop. Det har kvindebevægelsen kæmpet for i årevis, siger
Britta Thomsen.
EU delt på spørgsmålet om
religion og politik
Det religiøse højres
påvirkning af den politiske debat i EU blev første gang
synlig, da Italiens bud på en EU- kommissær, den konservative
Rocco Buttiglione, i 2004 blev sendt retur til Rom efter
udtalelser som ”homoseksualitet er en synd” og ”familien
eksisterer for at give kvinder mulighed for at føde flere børn
…”
Tidligere samme år var katolicismen med et slag
blevet EU’s største religion, da lande som Polen, Malta,
Letland og Slovakiet trådte over tærsklen til det europæiske
fællesskab. Det har skabt et Europa, der går i to forskellige
retninger, bl.a. når det gælder homoseksuelles rettigheder.
Mens flere og flere ”ældre” EU-lande som Spanien, Belgien og
England nu tillader bøsser og lesbiske at indgå registreret
partnerskab, gør flere af de nye medlemmer det stik modsatte
og strammer det religiøse greb.
Det overvejende
katolske Spanien står midt i et smertefuldt opgør med kirken,
med den socialistiske ministerpræsident José Luis Rodríguez
Zapatero i front. Siden sidste år har Spaniens homoseksuelle
kunnet gifte sig og er på alle områder ligestillet med
heteroseksuelle. Desuden er landet nu positivt stemt over for
forskning i stamceller, hvilket var utænkeligt for bare få år
siden.
Belgien overvejer lige nu at lade homoseksuelle
adoptere, og England gav kort før jul grønt lys for, at
homoseksuelle kan indgå registreret partnerskab, ligesom det
har været muligt i Danmark siden 1989.
Samme rettighed
har lange udsigter i det nye medlemsland Letland, der netop
har forbudt homoseksuelle vielser i sin grundlov – til stor
fortrydelse for landets bøsser og lesbiske, der straks sendte
en klage af sted til EU’s Menneskerettighedsdomstol.
I
Polen har den ultrakonservative regering med præsident Lech
Kaczynski fra partiet Lov og Retfærdighed (PiS) ved magten
bebudet en ”moralsk genfødsel” af landet og nedlagde som en af
sine første handlinger ligestillingsministeriet. Kaczynski
forbød som Warszawas tidligere borgmester tillige
homoseksuelle parader og talte for at fyre homoseksuelle
lærere.
For nylig indgik Slovakiet en aftale med
Vatikanet, der giver katolske læger og sygeplejersker ret til
at nægte at udføre aborter eller fertilitetsbehandling af
”samvittighedsgrunde,” selv om der er fri abort i Slovakiet.
Dette blev tidligere på måneden kritiseret skarpt af en gruppe
uafhængige eksperter, der rådgiver EU-kommissionen i
menneskerettighedsspørgsmål.
Kampen om abort er
tabt - nu gælder det stamcellerne
Skal man forstå,
hvordan de religiøse strømninger i Europa bliver realpolitik i
Bruxelles, er det ikke nok at tælle antallet af katolikker i
EU-parlamentet, understreger lektor, cand.teol. og ph.d. Lene
Sjørup. Hun har forsket i den katolske kirkes lobbyisme i EU
og er stødt på et spindelvæv af religiøse NGO’ere,
enkeltpersoner og interesseorganisationer, der promoverer
katolske mærkesager på EU-plan. Ifølge Sjørup har Vatikanet
erkendt, at kampen mod fri abort er tabt i store dele af EU –
i stedet prøver man at få indflydelse på forskningsområdet og
direkte påvirke lovgivningen om bl.a. stamcelleforskning i
fostre – embryoer – der indirekte berører spørgsmålet: Hvornår
opstår liv?
Mens tilhængerne argumenterer, at forskning
i kvindens befrugtede æg kan føre til helbredelsen af sygdomme
som type 1 Diabetes, Parkinson’s syge og muskelsvind,
indvender modstanderne, at livet begynder ved undfangelsen, og
brug af det befrugtede æg derfor er uetisk.
-
Stamcelleforskningen er forbundet med abort-spørgsmålet, bare
en tak længere ude. Her er man helt inde i laboratorierne,
siger Lene Sjørup.
Spørgsmålet er højaktuelt i disse
måneder, hvor EU’s forskningsministre er ved at sætte rammerne
for europæisk forskning frem til 2013. I dag kan lande, der
tillader stamcelleforskning, bruge EU-penge til formålet. Det
kan snart være slut. Lande som Polen, Italien, Malta og
Letland har meldt ud, at de fremover ikke vil betale til den
fælles kasse, hvis den støtter stamcelleforskning. En stejl
position, der kan vise sig at få gang på jord, bekræfter en
dansk EU-diplomat, der har siddet med ved forhandlingerne.
- Mange lande er bekymrede for, at den katolske kirkes
indflydelse er så stærk, at vi ender med den mindste
fællesnævner på forskningsområdet, siger EU-diplomaten, der
ønsker at være anonym.
Religion og politik
svært at skille ad
Men én ting er landenes egne
ministre, der på demokratisk vis forsvarer en politisk
holdning. Noget andet er gråzonen – når f.eks. aktive
katolikker udnævnes til centrale EU-organer.
I
efteråret udpegede EU-kommissionens formand José Manuel
Barosso fem udøvende katolikker til at sidde i EU’s etiske råd
– European Group of Ethics in Science and Technology (EGE) –
der vejleder kommissionen i spørgsmål om forskning og ny
teknik, bl.a. stamcelleforskning. Udnævnelserne udløste
højrøstet kritik i forskningsverdenen.
Lene Sjørup
anfægter uigennemsigtigheden.
- Problemet er de to
kasketter. Man kan ikke altid skelne mellem religion og
politik, og det bør fremgå klart, hvilken hat, man har på,
hvornår, og hvilke interesser, man har.
Hun forsvarer
katolikkernes ret til at drive lobbyvirksomhed, men er
betænkelig ved, at den katolske kirke har lettere adgang til
magtens centrum end andre. Hvert halve år inviterer EU’s nye
formandskab eksempelvis de europæiske biskoppers
lobbyorganisation, COMECE (The Commission of the Bishops
Conferences of the European Community), til møde sammen med
andre kristne grupper, hvor de kan fremlægge deres synspunkter
på specifikke områder.
- Så glider det, for det er en
ret, som andre ikke har – heller ikke andre religiøse grupper,
siger Lene Sjørup.
At det skulle være et problem,
forstår man ikke hos COMECE, der holder til i en smal,
brostensbelagt gade bag EU-kommissionen. Her byder pave Paul
Johannes II velkommen fra en stor glasramme, flankeret af et
lige så stort blå-gult EU-flag inde bag en stor
port.
Vatikanets officielle repræsentant i Bruxelles er
den såkaldte Nuntius, en ambassadør. Men siden 1980 har COMECE
– med Vatikanets billigelse – som en ud af flere
organisationer varetaget den katolske kirkes interesser bl.a.
inden for socialpolitik og bioetik.
Kontoret
repræsenterer 21 biskopper og drives af ti jurister, økonomer,
cand.polit.er og to præster.
Kontoret var den 14.
december 2005 inviteret til kaffe hos EU’s nye formandskab,
Østrig, og generalsekretæren, præsten Noel Treanor, medgiver,
at religion i dag spiller en større rolle i EU end for fem-ti
år siden.
- Og hvad er problemet med det? Jeg tror, at
politik og religion i fremtiden vil gå hånd i hånd på en lang
række områder. Når det gælder handel, bioetik eller andre
områder, hvor det er selve samfundets opbygning, der er på
spil.
Han ser det som en succes, at EU er kommet over
”de gamle polariseringer og gensidig mistro” mellem politik og
religion.
- Det er lykkedes kirkesamfundene i fællesskab at
skabe forståelse for, at politik, religion og etik er
forbundet med hinanden. Det er en ny ting, man også ser i USA,
som vi selvfølgelig skæver til, og hvor disse spørgsmål bliver
analyseret, siger Noel Treanor.
COMECE var blandt de
organisationer, der kæmpede hårdt for at få indskrevet
kristendommen som EU’s kulturarv i forfatningstraktaten,
sammen med en passus om respekt for liv. I 2000 lød
organisationens forslag til EUs Charter om grundlæggende
rettigheder:
Human life has an absolute
value.
Every human being has the right to respect for
his/her life from its beginning until its
natural
end.
Every human being has the right to be born of a man
and a woman.
These rights must be specially safeguarded in
medical and biotechnological applications,
as well as in
the context of research.
Citat fra Commission
of the Bishops Conference of the European
Community
Udfordringen skal
mødes
Tiden er inde til at tage de religiøse
kræfter mere seriøst end hidtil, mener både Britta Thomsen og
Lene Sjørup.
Mens abort-debatten kun langsomt slår an
i Danmark, er der først for alvor fyret op under værdidebatten
i EU, forudser Lene Sjørup. Særligt med den nye pave Benedikt
XVI som Vatikanets nye overhoved. Som tidligere religiøs
arkitekt for pave Paul Johannes II ligger han på linie med
forgængeren hvad angår en negativ holdning til skilsmisse,
prævention, abort, kvindelige præster og fordømmelsen af
homoseksuelle:
- Men hvor det for pave Paul Johannes
II var kampen mod den marxistiske verden, der havde
førsteprioritet, har den nye pave udpeget EU til sit område,
advarer Lene Sjørup.
Marie Brynskov er freelance
journalist og er bosiddende i Bruxelles. Se også Marie
Brynskovs website |
|
| | |